Bjørnstjerne Bjørnson (1832 - 1910): Aftnen er stille, timerne trille (1866)
Bjørnson var en af de gæve norske stridsdigtere (Wergeland, Ibsen, Grieg), men kunne også være ret inderlig.
I dette digt bruges naturen og natten som billede på et tilfælde af kærligheds-syge.
Tycho Brahe (1546-1601): De Nova Stella (1573)
Tycho Brahe blev som barn på det nærmeste kidnappet og adopteret af en velhavende, men arvinge-løs onkel. Han voksede op på et gods i Skåne og her oplevede han i 1572 det syn, som førte ham ind på den astronomiske løbebane.
Jeppe Aakjær (1866 - 1930): Rugens Sange (1906)
Karlsvognen er blandt de første stjerne-figurer børn lærer at kende.
Stjernebilleder bringer lidt orden i stjernemylderet. Og orden giver tryghed i dette svimlende univers.
KARLSVOGNEN
I det vældige Rum, hvori Kloderne svæver,
hvor de drager som Flager af Mulm og af Lys,
hvori Stjernernes Tusinder flimrer og bæver
under Almagtens Pust og det Eviges Gys -
I det Tavshedens Dyb er du sat til at vandre
Hafez (1310-90): The Day Sky
Islamisk mystik er en sund modvægt til det doktrinære islam. Perseren og sufien Hafez var tilhænger af "hiin enkeltes" oplevelse og selvstændige fortolkning af Guds hensigter og veje.
Der falder også stjerner om dagen, men vi kan ikke se dem. Når stjerner - og mennesker - falder og dør, griber de Guds hænder og går ind til ham.
Let us be like
two falling stars in the day sky.
Let no one know of our sublime beauty
as we hold hands with God
and burn
Ivan Turgenev (1818 - 1883): En jægers dagbog (1852)
En harsk kritik af den russiske landbefolknings slaveliv, inden ophævelsen af livegenskabet. Turgenevs listige bog gled gennem Zarens censur, fordi den overfladisk set blot er en buket velskrevne fortællinger om jægerlivets glæder.
Senere erkendte man fejlen. Turgenev forvistes til provinsen, med samt forbud mod at offentliggøre noget som helst. Rusland har altid haft en særpræget kulturpolitik.
(...)
Homer (formentlig 8. årh. f. Kr) : Odysseen. Af femte sang (Kalypso) v/ Mogens Boisen (1967)
Her får vi oplysninger om, hvordan de gamle grækere navigerede ved hjælp af stjernerne.
Almindeligvis plejede oldtidens søfarende at holde landkending og lægge til land om natten. Men Odysseus er en rigtig helt og ikke bange for det åbne hav. Desuden længes han stærkt efter at komme hjem efter 20 års udlændighed. Han tager den lige vej hjemad.
Oscar Wilde (1854 - 1900): Lady Windermere's Fan (1892)
Oscar Wilde er nok mest kendt som en vittig og dekadent dandy, som måtte betale en høj pris for at udleve sin seksualitet i victoriatidens England.
Det viste sig, at der var mere under den festlige overflade - nedenfor et link til det meget personlige digt: The Ballad of Reading Gaol.
William Blake (1757 - 1827) Night/ To the Evening Star. Songs of Innocence (1789)
Lys er en metafor for bevidsthed.
I det apokryfe Thomas-evangelium siger Jesus: "Der er lys i det indre af et lysmenneske, og det oplyser den hele verden. Hvis det ikke lyser, er der mørke."
Ordet "guru" er sanskrit og betyder "mørke-fjerner", en åndelig vejleder som kan ødelægge mørket. Når formørkende illusioner er opløst, kan der blive lys i menneskene.
William Blake var en lysmager.
Charles Dickens (1812 - 1870): A child's dream of a star.
Succesforfatteren Dickens vidste præcist hvordan han skulle få listet lidt menneskelighed ind i victoriatidens borgerskab, i forhold til samfundets fattige og udstødte - og dem var der mange af under Englands rapide industrialisering.
Virkemidlerne var en hverdagsagtig dialog, klar persontegning, godt med sentimentalitet, robust humor, happy endings - og en knivspids ironi.
Paul Verlaine (1844 - 1896): Clair de lune. Prosaversioner v/ EKS og William Rees.
Votre âme est un paysage choisi
Que vont charmant masques et bergamasques
Jouant du luth et dansant et quasi
Tristes sous leurs déguisements fantasiques.
Tout en chantant sur le mode mineur
L'amour vainqueur et la vie opportune,
Ils n'ont pas l'air de croire à leur bonheur
Et leur chanson se mêle au clair de lune,
Au calme clair de lune triste et beau,
