UFOer og lygtemænd del 1

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

“Is there any point to which you would wish to draw my attention?”

“To the curious incident of the dog in the night-time.”

“The dog did nothing in the night-time.”

“That was the curious incident,” remarked Sherlock Holmes.

A. C. Doyle: Silver Blaze 

 

Lygtemænd på himlen?

Ordet “Lygtemand” har en betydning af illusion, forførelse og noget potentielt skadeligt eller uhyggeligt.

Filosofi: Professor Balthazars opfangelsesmaskine

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

En fed tåge drev ind over de små huse på bakkerne. Der var lys i enkelte vinduer. I et værelse gik en mand op og ned af gulvet. Det var mig, som gik op og ned af gulvet. En læselampe og et par computerskærme oplyste mit hyggelige rod. 

Henne på gymnasiet kalder de mig professor Balthazar. Når jeg ikke burde høre det. Men det er altså lidt morsomt, hvis man er så gammelt et barn, at man kan huske de små serbiske tegnefilm om professor Balthazar og hans opfindelsesmaskine.

Digt: Sang for træ

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

 

Ved

Ved solen

Ved kul og silicium

Ved kobber og kompost

Ved kvælstof og ilt og brint

Ved bierne i de lysende blomster

Ved stierne som fører til tidens brønd

Ved skyerne som driver blågrå ind fra havet

Ved skovveje står bjergsmuld i lange grønne rækker

Ved siden af hinanden i plantager på landets lave bakker

Ved 

Digte til 2021

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

Skriveren i farver - på Aros

 

Her samles pø om pø hvad jeg har skrevet af digte de seneste år. 

Ældre sager ligger under "Holme-Olstrup digte".

 

At sove i lånt sejlbåd i Kalø Vig

Side om side ligger små yachter fortøjet som smækre tunfisk

Til molen hvor aftenvandrere sagligt vurderer deres værdi

Foran udsigten til Studstrupværk, Kalø slotsruin og Mols Bjerge

Stiger jeg ombord i en fold af Danmark

Finder hvile i kahytten med paneler af æde træsorter

Filosofi: Descartes og Blade Runner

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

René Descartes og filmen "Blade Runner" (1982)

En hyrde skal give omsorg til sin fåreflok. Af og til må han dræbe et sygt eller vanskabt dyr. 

Filmens hovedperson, Rick Deckart, er en menneske-hyrde, en ”Blade Runner”, hvis job det er at eliminere menneskelignende “replikanter” eller androider, som ikke må befinde sig på Jorden, men kun i rummet.

Hvad vil det sige at være menneske i et højteknologisk samfund, hvor forskellen på mennesker og deres robot-skabninger længere ikke er til at få øje på? 

Digt: Kirkegårdsvandring

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

Kirkegårdsvandring

Når man står inde ved et kirketårn en solrig efterårsdag kan det række så langt op i den strømmende luft at man næsten tror det strejfer skyerne som bygetunge driver ind fra havet.

Skyernes skygger over markerne, over os, som står hernede og deler sol og vind.

Sol og skygge over landskabet, blæsten i ansigtet, den blændende hvide mur i ryggen - og dér ligger de døde under det visne løv fra kastanjetræerne.

Arbejdsmarked: Om begrebet Kompetence

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

Hvad er kompetence?

“Kompetence”” er et ord, hvis betydning i høj grad afhænger af situationen. Det er en ”"flydende betegner" og stærkt kontekstafhængig.

Traditionelt har ordet betydet, at man besidder myndighed, adkomst, beføjelse. Man er i besiddelse af de nødvendige egenskaber til at varetage en bestemt funktion. 

I nutiden betegner begrebet også éns kapacitet til at mestre krav, man stilles overfor. 

Økonomi: Patent på tanker - og havfruer

Submitted by Erik Kruse Sørensen on


“Patent” kommer af det latinske tillægsord "patens" som - besynderligt nok - betyder “åben”, "fri", "tilgængelig". Noget, som er offentligt tilgængeligt.

Et patent er en offentlig kundgørelse om at en person, eller en virksomhed, er tildelt statsgaranterede rettigheder over en opfindelse, fx et lægemiddel, som potentielt kan redde millioner af menneskeliv.

Som udgangspunkt er dette rimeligt nok. Vi kender argumentet: Hvis ikke medicinalindustriens rettigheder beskyttes, har den ingen interesse i at bruge penge på at udvikle ny, livreddende medicin.

Filosofi: Intet mystisk ved mystik

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

”Herren fortalte mig en vittighed. Og at se ham le har gjort mere for mig, end nogen bog,  jeg nogensinde kommer til at læse.”

  - Mester Eckehart.

 

Man bevæger sig ind i et felt, et rum som er der hele tiden.

Man er sammen med Buddha i parken, da han holder sin første prædiken.

Man forstår pludselig hvorfor Jesus blev Kristus, da de romerske soldater smækkede ham op på et par planker.

Man er en stund Sat-Cit-Ananda: universets drøm om uendelig fred, visdom og kærlighed.

Filosofi: Omverdensproblemet. Hjernen i spanden

Submitted by Erik Kruse Sørensen on

 

Eller: En hjerne i en spand

En af mine medstuderende på Ph.d.- studiet kom af og til på besøg i mit kontor, når han var træt af at skrive. Desværre kom han hver gang slæbende med en hjerne i en spand, sådan metaforisk forstået. Det var lidt træls.

Han undersøgte nemlig, og det i fuldt alvor, om den menneskelige bevidsthed bor i en “hjerne i et kar”. Han ville bevise, at vi ikke befinder os i en skummel Matrix af sansebedrag. Noget i stil med Platons hulelignelse.

Filosoffer kalder det "omverdensproblemet."