Immanuel Kants første bog "Himmelteori" fra 1755 handler om kosmologi.
Heri udvikles ideen om at "stjernetåger" er galakser som vor egen Mælkevej. Og hvordan det kan indikeres ved observation.
Jeg kommer nu til en anden del af mit system, og fordi den antyder en højtsvævende idé om skabelsens plan, forekommer den mig at være den mest tillokkende. Rækken af ideer, som førte os til den, er ganske enkel og naturlig. Den er som følger:
I min barndom på landet var der plads til at jeg og kammesjukkerne kunne lege - med skrammel.
Far var ikke følsom med sit værktøj, og fantastisk large med at vi organiserede søm og brædder og tagpap.
I et hjørne af marken byggede vi en hule på pæle blandt nogle træer, og det tog nok et par år at få den under tag. Det var rart at kunne klatre derop og kigge på tingene sådan lidt fra oven. Sidde og læse på den lille altan, eller måske slå et par søm i.
Derfor har jeg et blødt punkt hvad angår skrammellegepladser.
New Zealand er på vej mod en national fredning af borgernes frie udsyn til stjernerne -
I morges faldt sneen hastigt som mel drysset ud af skyernes sække
Stille rislen mod gyldenris
Tidløs tid på terrassen med kattene under halvtaget
I aften glimter Sirius blåt, hvidt og rødt
Man har hvad man skal bide og brænde
Tre mænd i en båd (og selvfølgelig også hunden) (1889) På dansk ved Mogens Boisen.
En herretur på Themsen sammen med fortælleren og vennerne George og Harris. Hunden hedder Montmorency.
Der var beklumret i båden, og jeg havde hovedpine; jeg fandt det derfor rigtigt at gå ud i den kølige natteluft, iførte mig de klæder, jeg kunne finde - nogle af mine egne, nogle af Georges og Harris' - og krøb under sejldugen ind på bredden.
Doris Lessing: Den gyldne bog (1962) Oversættelse: Merete Ries
Smagsprøve fra denne fremragende dagbogs-roman om en ung kvindes personlige og politiske udvikling i London omkring 1960, hvor "atomtruslen" lagde en dæmper på munterheden.
Hvor var det dog gammeldags af mig at opsøge en psykolog for at lære at føle.
For nu, da jeg tænker over det, ser jeg, at folk alle vegne forsøger at lade være med at føle.
Paul Verlaine (1844-96) Gaspard Hauser chante. På dansk ved Kai Friis Møller.
Kaspar Hausers sang
Jeg stille faderløse gik
storstadens mænd i møde - ene
udrustet med to øjne rene:
Jeg forekom dem ikke kvik.
Som tyveårig, med et suk
jeg, syg af kærlighedens lue,
fandt skøn hver frøken og hver frue:
Dem forekom jeg ikke smuk.
Skønt uden land og konge, jeg
højst modig - skønt i grunden ikke -
gad død som helt på valen ligge:
Døden fandt ingen brug for mig.
Paul Verlaine (1844 -96) Langueur. Fra "Jadis et Naguère" (1884) Første to vers af en sonet. Min oversættelse. Engelsk: Gertrude Hall.
LANGUEUR
Je suis l'Empire à la fin de la décadence
Qui regarde passer les grands barbares blancs
En composant des acrostiches indolents,
D'un style d'or où la langueur du soleil danse.
LADHED
Paul Verlaine (1844 - 1896) Chanson d'automne (1866). Min gendigtning.
CHANSON D'AUTOMNE
Les sanglots longs
Des violons
De l'automne
Blessent mon coeur
D'une langueur
Monotone.
Tout suffocant
Et blême, quand
Sonne l'heure,
Je me souviens
Des jours anciens
Et je pleure;
Et je m'en vais
Au vent mauvais
Qui m'emporte
Deçà, delà,
Pareil à la
Feuille morte.
EFTERÅRSSANG
Jeg er nået frem til, at ca. 2 % af Danmarks areal er græsplæne. Det lyder ikke af så meget. Men lidt har også ret, selvom det måske er ret lidt.
Hvordan?
I mangel af danske data, må man søge udenlands. Engelske forhold er rimeligt sammenlignelige med danske.
3.8 % af England er “grønt bylandskab”.
https://www.bbc.com/news/uk-41901297
Dette grønne bylandskab omfatter parker, haver, golfbaner og sportsanlæg.
