R. M. Rilke: Nattehimmel og stjerneskud

Rainer Maria Rilke (1875 - 1926): Nachthimmel und Sternenfall v/ EKS

Stjerneskud er ofte blevet set som dødstegn - stjerner "fødes" "lever" og "dør" - thi menneskene kan åbenbart ikke lade være med at menneskeliggøre universet.  

Rilke var super-følsom lyriker og ikke rigtig skabt til denne hårde verden. Hans militærtjeneste i det senile Østrig-Ungarske kejserriges sidste dage var en oplevelse, som dæmpede hans skaberkraft i lang tid. 

 

Nattehimmel og stjerneskud

Himlen er så stor, fuld af herlig ro
et forråd af rum, et overmål af verdener.
Og vi, som ikke er med i planen, fordi vi bor for langt borte,
er alt for nær ved at blive sagt op og sat til side.

Der faldt en stjerne! Med bestyrtede
himmelvendte øjne ønsker vi inderligt svar:
Hvad er begyndt, og hvad er afsluttet?
Hvad skylder vi? Og hvad har vi forspildt?  

 

Nachthimmel und Sternenfall

Der Himmel, groß, voll herrlicher Verhaltung,
ein Vorrat Raum, ein Übermaß von Welt.
Und wir, zu ferne für die Angestaltung,
zu nahe für die Abkehr hingestellt.

Da fällt ein Stern! Und unser Wunsch an ihn,
bestürzten Aufblicks, dringend angeschlossen:
Was ist begonnen, und was ist verflossen?
Was ist verschuldet? Und was ist verziehn?