Morten Nielsen: Ind i en Stjerne

Morten Nielsen (1922 - 1944): Ind i en Stjerne.

Morten Nielsen anede vel, at det skulle tage en tidlig ende med ham. Hans eneste digtsamling "Krigere uden Vaaben " fra 1943 har adskillige digte om døden. "Krigerne" er - digtene. 

Anelsen har en naturlig forklaring. Han vidste, at der ingen grænser var for, hvor onde nazisterne kunne være. Men han døde ved et vådeskud. Hvis folk, som ikke er uddannede i våbenbrug er nødt til at blive krigere, så sker der ulykker.

Den gennemsnitlige "tjenestetid" for en dansk modstandsmand m/k - aktiv i sabotage, våbentransport, stikkerlikvidering - var formodentlig mindre end ét år. 

 

Ind i en Stjerne —

Natten er lys, men med drivende Skyer
under Maanen.
Sovende Blomster duver for Vinden
paa Plænernes Skraanen.

Syrenen er afblomstret nu,
men Roserne bløder
saa ondt og saa sødt som to Menneskers
stjaalne Møder ...

Natten tar alle Ting nær.
Der er klingende
tomt i det fjerne.
— — Vi gaar med hinanden i Haanden
ind i en Stjerne.

https://kalliope.org/da/text/nielsenm2017090208

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte