Sophus Claussen: Nætter I - III

Sophus Claussen (1865 - 1931) Djævlerier (1904)

Claussen var symbolmager og kulturel frihedskæmper af format, en sand radikal. Og han gjorde Frankrigs digterfyrste Paul Verlaine kendt i Danmark.

Erotikken er hovedtema i samlingen "Djævlerier". Det syndige og onde ligger i selve det at gøre erotik og seksualitet til noget syndigt og ondt.

Månen lyser for den længselsfulde elsker og på midlerne til at nå den begærede - nattens ildspyende damplokomotiver. 

 

NÆTTER I - III

                   I

Jeg hører, mens Frostnattens

Maane driver,

en Lyd i det Fjærne

af Lokomotiver,

de skifter Skinner

og opkaster Flammer,

mens Maanen fra Højden

gør lyst i dit Kammer.

 

Der pranger i Natten

langs Gader og Mure

en Lysglans fra Menneskers

Huse og Skure.

Vinteren bider

os Buler og Skrammer.

Vi svarer med sprukne

Lamper og Flammer.

                  II

Den natlige By

var et glædesløst Skue,

hvis Maanen ej gjorde

saa lyst i din Stue.

Den vandrer der øverst

saa tavs og forbinder

mit Savn med al Verdens

Iltog og Skinner.

(...)

https://kalliope.org/da/work/claussen/1904