Verlaine: Efterårssang

Paul Verlaine (1844 - 1896) Chanson d'automne (1866). Min gendigtning.

CHANSON D'AUTOMNE

Les sanglots longs

Des violons

De l'automne

Blessent mon coeur

D'une langueur

Monotone.

Tout suffocant

Et blême, quand

Sonne l'heure,

Je me souviens

Des jours anciens

Et je pleure;

Et je m'en vais

Au vent mauvais

Qui m'emporte

Deçà, delà,

Pareil à la

Feuille morte.

EFTERÅRSSANG

Efterårets violiner hulker stille

Sårer mit hjerte

Med monoton sløvhed.

Klokken slår,

Åndeløs og bleg

Husker jeg

Gamle dage og græder

Og går ud

I den syge blæst

Som driver mig

Hid og did

Som det døde blad.

Noter

Et såre trist og berømt digt.

https://en.wikipedia.org/wiki/Chanson_d%27automne

Endnu et digt om spleen og sygdom i livet. Det vidste han noget om.

https://internetdidaktik.dk/o-skoere-katedral

Men han kunne også skrive det skønneste måneskin frem.

https://internetdidaktik.dk/verlaine-clair-de-lune

Claude Debussy syntes godt om sidstnævnte digt og skrev "Clair de Lune".

https://www.youtube.com/watch?v=bGjy8cv0jKw

Léo Ferré giver Verlaines efterårssang en gang jazz. Sprogmusik med swing.

https://www.youtube.com/watch?v=_iq43Vs8CEw