E.A. Poe: Aftenstjernen

Indsendt af Erik Kruse Sørensen den 20 jul 2020 - 17:41

Edgar Allan Poe (1809 - 1849): Evening Star (1827) v/ Otto Rung

Edgar Allan Poe er kendt for sine gotiske gysere - fx "Guldbillen" og "Det bankende hjerte". Og som opfinder af detektivromanen.

Mindre kendt er han som digter, måske med undtagelse af "The Raven". Hans digte forekommer mere at være produkter af forstanden, end af følelsen.

Jeg er ikke sikker på, hvad Poe er ude på i dette digt. Om aftenstjernen er noget jordisk - en kvinde - eller et stjerne-symbol på en kvinde. 

 

AFTENSTJERNEN

Det var sent i en Sommer

og sent i en Kvæld,

og hver Stjerne i Zenith

var isnet ihjel

af den tindrende Maane -

kun trælle, der dø!

Hun selv i sit Hvælv

hendes Sølv over Sø.

 

Jeg higed' en Stund

mod hin magiske Mund,

der mødte mig knugende koldt.

Men en Sky drog sin Flig

for det smilende Lig,

og mod Mørket, der gabede goldt,

jeg skimted' dit Skær

saa for underligt nær:

Du min Aftenstjerne stolt!

 

Til mit saarede Sind

gav dit Kjærteskin

sit søde livsalige Gys;

thi en hedere Rus

har dit brændende Blus

end hint øde og iskolde Lys!

 

https://kalliope.org/da/text/poe2002012402

 

Forhåndsvist link
Edgar Allan Poe
Kalliope er en database indeholdende ældre dansk lyrik samt biografiske oplysninger om danske digtere. Målet er intet mindre end at samle hele den ældre danske lyrik, men indtil videre indeholder Kalliope et forhåbentligt repræsentativt, og stadigt voksende,...