Sophus Schandorph: Til Stjernerne

Sophus Schandorph (1836 - 1901): Til Stjernerne

Sophus Schandorph var Cand. theol. men valgte præstegerningen fra. Han foretrak at leve som sproglærer og forfatter, fattigt, men uden Folkekirkens sindelagskontrol.

Han kom ind i kredsen af naturalister omkring Georg Brandes og fandt sit virkelige kald, det sociale engagement. Det kom til udtryk i en række social-realistiske noveller og romaner. Adskillige af dem er stadig "i trykken", som boghandlerne siger. Om ikke andet, så som e-bøger.

 

Skjønne Stjerner! I som favne
Lyset, der fra Jorden flygter,
lad min Sjæl hos Eder havne
paa sin tause Natteflugt.

Hvis min Elskte fra sit Kammer
tankefuld hen for sig stirrer,
lok med Eders hvide Flammer
hendes Hu til Eder op!

Da skal tvende Sjæle skride
til et dejligt Stævnemøde,
og i Eders Lys, det hvide
samles til et Flammekys.

Der de trygt sig kunne lejre,
tag imod dem, kjære Stjerner!
Lad dem Brudefesten fejre
i det kydske Straaleskjær!

kortlink.dk/google/2bbs9

Gustav Wied: Digt

Gustav Wied (1858 - 1914) Digt.

Formentlig ligger der sorg og traumer under mange humoristers humor. Men de vælger at le, i stedet for at græde. På den måde hjælper de sig selv og andre med at holde tilværelsen ud.

Gustav Wied brugte sin splittelse mellem konservativt sortsyn og liberalt lyssyn til at skabe komiske karakterer. F.eks. koleriske toldkontrollør Knagsted med den dårlige mave og sangvinske overlærer Clausen med flamingobenene. 

Der bliver ikke stukket noget under stolen i hans romaner og skuespil. Som Dan Turèll sagde om Wied: Han spillede med åbent horn.

Her er et lille ungdomsdigt uden titel:

En Lygte stod og lyste
i bred og festlig Glans,
mens hist paa Himlen smilte
de evige Stjerners Krans.

"Gad egentlig vidst," sagde Lygten
og stirrede hen i det blaa,
"hvad de Smaafyre tænkte deroppe,
da de første Gang mig saa'!"

 

http://www.bjornetjenesten.dk/teksterdk/wied-erindring.htm#Mark%203

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

Kaj Munk: Stjernerne

Kaj Munk (1898 - 1944): Stjernerne.

Kaj Munk var ikke demokratisk indstillet, men national-konservativ helt op i sit stive kravetøj - og en varmhjertet præst, hvis sprogkunst i prædikener, digte og skuespil selv lidet troende må anerkende.

Man må også respektere modstandsviljen, som medførte at en bande tysker-håndlangere myrdede ham på Hørbylunde Bakke ved Silkeborg. Han var blevet for besværlig for besættelsesmagten.

Her er et uddrag af en radiosendt julehilsen fra Kaj Munk til danskerne fra et af de onde år, hvor landet var mørkelagt, og håbet om fred og frihed omtrent slukket.

 

Stjernerne

Hvor er det dog en dejlig Tanke, at hvis de retter Kanonerne lige opad for at skyde på stjernerne, så falder der ikke en eneste. De er jo så trofaste, Stjernerne. Og hvor er de blevet os kære igen.

Der var en Tid, da de ikke var på Mode. Vi var blevet så dygtige til at lave Lys selv. Inde i Byerne gik de og vidste slet ikke af, at Stjernerne var til mere. Og selv ude på Landet skulde Folk altid køre i Bil eller i hvert Fald på Cykle med nogle pralende Dynamo-lyskastere på Styret.

Men så kom der en stor Trold og blæste alle vore hjemmegjorte Lamper ud. Hvad så vi så? Stjernerne så vi, at de stadig var der, at de lyste så klart for os, som vore Forfædre har sunget om, at de gjorde for dem. De trofaste Stjerner! De er så langt borte, at vi ikke kan nå at gøre dem Fortræd, og alligevel så nær ved os, at de kan gøre os så meget godt.

(...)

De trofaste, evige Stjerner!

Hvem er det, der mukker? Hvem er det, der slår os over Fingrene med en Lineal? Aa, det er Astronomien.

Den siger, at nu bliver vi for lyriske. Den siger, at Stjernerne er hverken venlige eller evige; Stjernerne er ikke andet end noget Jern og Kobber og Zink og Natrium og Brint og sådan noget, som der engang er gået Ild i og som ergo engang brænder ud. Og så bliver der mørkelagt deroppe også.

Bevares! Når Astronomien siger det, så er det rigtigt, Astronomien er Videnskab, og Videnskaben ved Besked, og vi andre har bare at stå med Hatten i Hånden og sige Tak.

(...)

 

https://www.studieudgaven.kajmunk.aau.dk/tekster/vis/journalistik/209520/Stjernerne

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

Marcel Proust: At se hundrede universer

Marcel Proust (1871 - 1922): På sporet af den tabte tid bd. 5 v/ EKS

Proust lader sin fortæller bedømme to fiktive franske kunstnere og kommer på den måde frem med, hvad det er, han selv søger at opnå med sine romaner.

Han rejste vitterligt langt i fantasien, uden at bevæge sig mere end højest nødvendigt bort fra sengen i sit lydisolerede værelse, hvor der aldrig blev støvet af. Støv gav ham astma-anfald. Hellere lade det ligge og koncentrere sig om væsentlige ting.

(...)

Den eneste rigtige opdagelsesrejse, det eneste virkelige bad i ungdommens kilde, ville ikke være at besøge fjerne lande, men at besidde andre øjne, at se universet gennem en andens øjne, gennem hundrede andres, at se de hundrede universer hver af dem ser, som hver af dem er; og det er det vi opnår med en Elstir, med en Vinteuil; med kunstnere som de flyver vi i sandhed fra stjerne til stjerne.

(...)

The only true voyage of discovery, the only fountain of Eternal Youth, would be not to visit strange lands but to possess other eyes, to behold the universe through the eyes of another, of a hundred others, to behold the hundred universes that each of them beholds, that each of them is; and this we can contrive with an Elstir, with a Vinteuil; with men like these we do really fly from star to star.

http://gutenberg.net.au/ebooks03/0300501.txt

 

H.C. Andersen: Kometen

H.C. Andersen (1805 - 1875): Kometen (1872)

Her et uddrag af en af H.C. Andersens sidste billedlige fortællinger. Dem, man i mangel af bedre samler under betegnelsen "historier". Den handler om et livsforløb, målt ved en komets genkomst.

Kometen

Og Kometen kom, skinnede med sin Ildkjærne og truede med sit Riis; der blev seet paa den fra det rige Slot, fra det fattige Huus, fra Stimlen paa Gaden og af den Eensomme, der gik hen over den veiløse Hede; hver havde sin Tanke derved.

"Kom og see det Himlens Tegn! kom og see det pragtfulde Syn!" blev der sagt, og Alle skyndte sig at see.

Men inde i Stuen sad endnu en lille Dreng og hans Moder; Tællelyset brændte, og Moder syntes at der var en Høvlspaan i Lyset; Tællen stod op i Spids og krøllede, det betød, troede hun, at den lille Dreng maatte snart døe, Høvlspaanen vendte jo mod ham.

Det var en gammel Overtro, og den havde hun.  Den lille Dreng skulde just leve mange Aar paa Jorden, leve og see Kometen, naar den efter mere end tresindstyve Aar viste sig igjen.

Den lille Dreng saae ikke Høvlspaanen i Lyset, havde heller ikke Tanke om Kometen, der første Gang i hans Liv skinnede fra Himlen. Han sad med en klinket Spølkumme foran sig; i den var pidsket Sæbevand, og ned i den dyppede han Hovedet af en lille Kridtpibe, satte saa Stilken for Munden og blæste Sæbebobler, smaa og store; de bævede og svævede med de deiligste Couleurer, der skiftede fra Guult til Rødt, Lilla og Blaat, og saa blev det grønt som Skovens Blad, naar Solen skinner gjennem det.

"Gud unde Dig Aar her paa Jorden, saa mange, som de Bobler Du blæser!"
 "Saa mange, saa mange!" sagde den Lille. "Sæbevandet kan aldrig blæses op!" og den Lille blæste Boble paa Boble.

"Der flyver et Aar! der flyver et Aar, see hvor de flyve!" sagde han ved hver Boble, der løsnede sig og fløi. Et Par foer ham lige ind i Øinene; det sved, brændte, han fik Taarer i Øinene. I hver Boble saae han lagt et Fremtids-Syn, skinnende, glimrende.

"Nu kan man see Kometen!" raabte Naboerne. "Kom dog ud; sid ikke derinde!"

 Og Moder tog den Lille ved Haanden; han maatte lægge Kridtpiben, slippe Legetøiet med Sæbeboblerne; Kometen var der.

Og den Lille saae den lysende Ildkugle med den straalende Hale; Nogle sagde, at den viste sig tre Alen lang, Andre, at den var Millioner Alen; man ser saa forskjelligt.

(...)

 

Leo Tolstoy: Sneppejagt

Leo Tolstoy (1828 - 1910) Anna Karenina, 2. del, kap. 15 v/ EKS. Efter Constance Garnett. Gutenberg. org

Snepper flyver i skumringen. Stjerner og planeter kan bruges som tidsmålere, også for en utålmodigt ventende jæger.

 

Flugtskydningen gik fremragende. Stephan Arkadyevitch skød to fugle til, og Levin to, men den ene var ikke til at finde. Det begyndte at blive mørkt. Venus, lys og sølvagtig, skinnede med sit bløde lys langt nede mod vest bag birketræerne, og højt oppe mod øst glimtede Arcturus rødt.

I zenit fandt Levin den Store Bjørns stjerner, og mistede dem igen. Snepperne var holdt op med at flyve, men Levin besluttede sig til at blive lidt længere, indtil Venus, som han kunne se under en birkegren, var steget op over den, og Store Bjørn stod helt klart.

Venus var nu oppe over grenen, og øre og hale på Store Bjørn sås tydeligt mod den mørkeblå himmel, men alligevel ventede han.  

https://www.gutenberg.org/files/1399/1399-h/1399-h.htm

 

 

 

Pandemi: Frygt og kreativitet

William Blake: Job´s Evil Dreams. Wikipedia.org

 

Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. 

- Ordsprogenes Bog

Frygt

Under en af sine rejser i Canada var Knud Rasmussen gæst hos en inuit-fanger, en velhavende shaman og leder af en familiegruppe. Da Knud spurgte værten om, hvad man sådan troede på her i disse egne - fik han svaret: “Vi tror ikke, vi frygter.” 

Arkitektur: Portland-trappen

 

Næstved er en forstad til et indkøbscenter.

År for år tømmes bymidten for funktioner. Mange af dem er flyttet ud i  byens "Gule Bælte" - de store butikskæders område.

Efter mine spredte iagttagelser har købstæder, som er så heldige ikke at have indkøbscentre i oplandet, ofte flere specialbutikker i centrum. Det giver, som man siger, "liv i gaden". For det er altid underholdende at kigge på mennesker, og få en snak med bekendte på torvet. Vi går på indkøb, men ikke kun for varernes skyld. "Shopping" er ikke noget nyt fænomen.

Psykologi: Da farmor fyrede en fed

Reefer Madness (1936) Wikipedia.

Bearbejdning af en historie jeg læste på en nu bortgået hjemmeside.

 

Min farmor er en sød gammel dame. Hun bor langt ude på landet på den gård, hvor hun har levet i snart halvfjerds år. Desværre sker der ikke ret meget i hendes liv.

Man kan næsten kun få hende til at snakke om hvad der har været i fjernsynet, eller at hun skal til lægen i næste uge. Det gentager hun så, ikke fordi hun ikke ved, at hun har sagt det før, men nærmest fordi – hvad skal man ellers underholde med?

ADVERTISEMENT: Om stjernedigte

Skriveren

 

Her findes 66 tekster med introduktioner; en kompilation af poesi og poetisk prosa om nattens og nattehimlens fænomener - Månen, planeter, stjerner, stjerneskud, kometer, lyset, mørket, stilheden...

https://internetdidaktik.dk/notitser

Hvorfor?

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS