Fodsporet - Cykelsporet

Billede med indlagt titel.

 

"FODSPORET" - NY RUTE I SYDSÆLLAND

Efter 40 års vankelmodighed mht. anvendelse blev jernbanen mellem Næstved og Slagelse endeligt nedlagt og i 2011 indviet som vandre-ride-cykelrute. Der er en siderute mellem Dalmose og Skælskør. Borgerne har hermed fået (har delvist selv betalt) halvtreds kilometer bevæge-lykke af fonde og stat i venligt samarbejde. Sikken fornøjelse.

En asfaltsti er anlagt oven på banelegemet, og hele strækningen er velgennemført mht. beplantning, skiltning, gangbroer, shelters mm. De østlige 20 kilometer er omtrent så lige som en lineal. De vestlige 30 mere bugtede. Vil folkevidet engang omdøbe anlægget til "Cykelsporet”? Man støder i hvert fald ikke på mange vandrefugle - eller spor af heste...

Jeg får en uvirkelig følelse ved at en ellers velkendt egn, gennem-cyklet siden barndommen, sådan på én gang har forandret sig. Overnight.

Man har i tidens løb fået lavet sig et mentalt kort over egnens vejnet. Og med ét kører man durk gennem landskabet, uden at bekymre sig om firhjulstrækkere, scootere, traktorer, lastbiler og andre motoriserede vehikler, cyklister ellers deler vej med. Dette er cyklisternes kongevej, simpelthen.

Svage trafikanter har her næsten ubegrænset bevægemagt. Den magt har de fået, også fordi staten, gennem dette Naturstyrelsens anlæg, viser interesse i at have en bestand af cyklende og løbende og ridende borgere. Motion giver syndsforladelse over for sundhedsstaten.

Vi tramper deruda og æder kilometer. Få og beskedne stigninger. Det har altid været sjovt at få en hel masse til at ske, uden at anstrenge sig.  

På lange stræk triller man behageligt i læ af  banedæmningens træer og buske; de strækker sig så langt øjet rækker, en kulisse af et skovdyb. Kanske tre - fire kilometer forude anes et lysøje for enden af træ-tunellen. Asfalten klæber og flimrer sine steder i varmedisen, man er ikke sikker på, om skikkelserne i det fjerne nærmer sig eller fjerner sig. Hvis de da ikke er fatamorganaer. Kornmarker, hestefolde, huse, gårde, bondebyer, kirker, vindmøller. Det skabte land, de skarpe konturer...

Et landskab er et kulturprodukt, skabt af mennesker ovenpå naturlige geologiske og biologiske strukturer. Her foregår bl.a. produktion af fødevarer og oplevelser. To magtfulde aktører i det danske landskab er landbruget og Naturstyrelsen.

Sidstnævnte har, som navnet antyder, i egen selvforståelse godt styr på naturen. Men ordet ”Naturstyrelse” er en selvmodsigelse, et oxymoron - hvis vi da antager at det er et kendetegn for naturen, at den ikke er styret af andet end naturlovene. Naturstyrelsen burde snarere hedde ”landskabsstyrelsen”. Det er i høj grad noget menneskeskabt, styrelsen bestyrer og genskaber. Ret beset er byer også en slags landskaber. Således betragtet er vi alle sammen landskabsbrugere for Vorherre - også Naturstyrelsen.

Den slags spidsfindigheder gider vi ikke tænke mere på, for nu flakser en flok duer dristigt ned gennem trætunellens halvmørke hvor mirabellernes gule frugter ligger mast ud på asfalten; safttørstige sommerfugle flakser halvsnaldrede rundt over smattet. Vi hjuler forbi baghaver med legetøj og brændestakke og en lade hvor mekanikeren taber en skruenøgle på cementgulvet, bagom det private Danmark, herude hvor køkkenhaverne er prydhaver. Lykken er nemlig en velpasset række grønkål og ungernes trampolin på plænen under æbletræet.

Små katte dukker sig i rabattens høje græs, hundene gør det de gør...

Et større kuld børn får sig en succesoplevelse med at cykle, uden at forældrene hele tiden må minde dem om at passe på bilerne. Man falder i snak med den ene, anden, tredje flok lyse sommerrejsende. Det er egentlig mærkeligt som alle de sure og forurettede liv holder sig hjemme denne gyldne eftermiddag.

En saftevandssælger har smækket en selvbetjeningsbod op i rabatten, ud fra princippet om at ærlighed varer længst. Et par kilometer længere henne forsøger en bette kunstner at overbevise os om at vi burde købe en malet "ansigtssten" med ører af pålimede muslingeskaller... Måske er det varsler om at en smule mere handel og liv vil finde vej til de små vestsjællandske stationsbyer som har ligget i halvdvale så længe, Dalmose, Sandved, Hyllinge...

Ruten "Fodsporet" mellem Næstved og Slagelse har ét minus for cyklister: den kan overstås på en dag. Man hitter nok på ideer til at gøre den længere.