Ukraine: Marat, russisk krigsfange
Krig er en kamp om sjæle.
I den russisk-ukrainske krig er det vigtigt at få hul igennem til Rusland. Som bekendt har streng censur i høj grad afskåret landet fra verdens informations-kredsløb.
Hvordan omgår man censuren og kommer i kontakt med russerne? Hvad er mål og midler for en modpropaganda? De problemer forsøger man i Ukraine at løse ved hjælp af sociale medier.
To ukrainske journalister har ind til videre publiceret interviews med omkring 450 russiske krigsfanger. Fangerne giver samtykke til offentliggørelse, præsenterer sig og fortæller om deres oplevelser. Efter seertallene at dømme er der stor interesse for projektet.
https://kortlink.dk/ukrainetoday/2h9mv
Beslægtede initiativer er "Look for your own", hvor russere kan finde ud af, om deres kære er i fangenskab.
https://en.wikipedia.org/wiki/Look_for_Your_Own
Og et tilbud om at overgive sig.
I forbindelse med interviewet får fangerne tilbud om at ringe hjem. Efter dette livstegn motiveres familie og venner måske til at rende myndighederne på dørene, så udvekslingen af krigsfanger går hurtigere. Det gavner Ukraines interesse i at skaffe egne folk hjem, så hurtigt som det nu engang er muligt i et stift og studedumt russisk system.
Under samtalen med familien ser journalisterne deres snit til at låne telefonen og spørge disse jævne russere om, hvorfor deres flinke Vanja egentlig løber rundt i Ukraine med en AK-47? Har han udrettet noget, en patriot kan være stolt af, eller er han bare en luset lejesoldat? Hvem i Rusland gavner invasionen af Ukraine? Farlige spørgsmål i et land med streng tankekontrol.
De allerfleste unddrager sig ansvar og undgår at kritisere diktatoren - man er et lille menneske, interesserer sig ikke for politik, ved ingenting og forstår ingenting. Mange gentager bevidstløst, hvad der bliver sagt i stats-fjernsynet. Tegn på en småmands-mentalitet, så Grundtvig ville korse sig.
I det fremragende interview, vi nu kommer til, er der stof for en skuespilforfatter. Titlen kunne passende være ”Marat”, for det hedder den unge mand, om hvis liv og sjæl kampen står. Man ser det for sig:
Et møderum i et ukrainsk fængsel.
Aktører: Marat, granatchokeret russisk krigsfange. Dima, cool ukrainsk journalist. Vitaly, officer i sikkerhedstjenesten FSB. Marats mor. FSB-agenter som filmer moderen og giver anvisninger til Vitaly. Ukrainsk fangevogter.
Men se nu selv.
https://www.youtube.com/watch?v=tUHllEkMjx4
Et par bemærkninger om skurken:
Vitaly Borodin er muligvis på det politiske politis lønningsliste. I følge "Putins forbryderalbum" er han en korrupt anti-korruptions-politiker og jurist fra Moskva. Det lader til at han bijobber med at leje sit ansigt ud til FSB.
https://www.spisok-putina.org/en/personas/borodin-2/
Hvad ville han (eller hans overordnede) egentlig opnå ved at kontakte den ukrainske journalist, ud over at intimidere og læsse bullshit af? Lærte han noget? Næppe.
Måske blev han overbevist om, at der ikke stod en fangevogter med et maskingevær bag kameraet og truede Marat til at sige, han ikke bliver truet...
Vitaly er en veluddannet mand med nydeligt slips og polerede manerer. Men han har en skidt karakter, og er derfor dygtig til sit fag: true og forvirre småfolk og få dem til at holde kæft. Snu, men ikke intelligent. Netop derfor er det en fryd at overvære, hvordan han bliver outsmarted i løbet af fem minutter.
Karakter er skæbne, siger digteren Novalis.
Ukrainerne har vist ramt et ømt punkt hos det russiske tankepoliti.