Blake og Det evige Evangelium

The Whirlwind of Lovers

William Blake: The whirlwind of lovers.

 

Emnet er William Blakes fortolkning af kristendommen, ud fra digtet "The everlasting Gospel".

Omkring år 1800 var London verdens største by: en sodet, rodet, stinkende, stedvis elegant og i hvert fald driftig tumleplads for den unge kapitalisme, med ubegrænset velstand til de velhavende og ditto fattigdom til de fattige. Det var, som Dickens skriver i "A Tale of Two Cities", den bedste af alle tider, og den værste af alle tider. Her boede også en digter, som både kunne se syner og drømme drømme. Som en ærlig mand fortalte han folk, at hvis de fortsatte på den og den måde, så ville resultatet blive det og det. Den slags mennesker kaldes ofte profeter, særlig efter de har forladt planeten...

William Blake (1757-1827) voksede op blandt Londons handlende og håndværkere, folk som var vant til at tænke selv og f.eks. ikke tro alt, hvad den britiske statskirke havde at sige om kristendommen. I disse adskillige af jævne menneskers alternative versioner af kristendommen indgik tankegods fra meget gamle traditioner, udenfor kristendommens hovedstrømninger. Disse tankers/ ideers historie forsøgte jeg at spore oprindelsen af i mit historiespeciele,  idet de er væsentlige islæt i Blakes tankeverden. Min ældgamle opgave er ikke ligefrem letlæselig. Men resultaterne er gode nok. Derfor denne ultrakorte introduktion til William Blakes fortolkning af kristendommen.

Der iagttages tre hovedelementer.

Antinomisme.

På kejser Tiberius´ tid ofrede Kristus, født som Joshua fra Nazareth i Gallilæa, sig for menneskenes synders skyld. Nogle af de, der siden troede på Ham, mente at sagen var afgjort én gang for alle: mennesket var frelst, og kunne derfor ikke gøre noget ondt. Et menneske som var frelst ved troen på Kristus stod dermed udenfor Loven. Deres modstandere kaldte dem antinomister: "De, der er imod loven" Flertallet af de kristne havde nemlig deres grunde til at tro, at frelsen og retfærdiggørelsen først ville komme med Hans genkomst og dommens dag. Indtil da var Loven nødvendig.

Gnosticisme.

Femhundrede og halvtreds år før Herrens menneskevorden havde profeten Zarathustra forkyndt fra Persiens bjerge, at Jorden er en kampplads mellem gode og onde kræfter. Under indflydelse af denne verdensfortolkning (og græske filosoffer og Frelserens ord) forestillede visse religiøse lærere i det 2. og 3. århundrede sig, at den fysiske verden var blevet skabt af en demiurg, en ond ånd. De hævdede at den gode overgud, efter en indledende skaberakt, havde trukket sig tilbage til sin himmel og overladt resten af arbejdet til demiurgen - som tilbedes af de kristne under navnet Jahve!

På den måde blev menneskets sjæl, som oprindelig var en udstråling fra overguden, fanget i materien. Men Kristus er kommet som den gode guds udsending. Han vil gennem oplysning befri sjælene og lede dem tilbage til deres rette rige. Skabelsen var sådan set én stor fejltagelse og det gælder derfor om, gennem troen på Kristus, og ved bøn og renselser, at udfri sig af sin uvidende, faldne tilstand. Dette er i korthed gnostikernes fortolkning af menneskets situation.

Millenarisme.

Påskemorgen 1183 gav Gud sin tjener Joachim (Gioacchino) fra Fiore i Calabrien en vision. Broder Joachim erfarede at historien følger en plan, som er udtrykt i Den hellige Skrift. Efter grundige bibelstudier vidnede han for paver, konger og kejser om Dyrets snarlige komme og det endelige opgør mellem godt og ondt. Han profeterede også om en tid, hvor Helligånden i tusinde (mille) år ville udgyde sit Evige Evangelium over alt kød - og derefter ville Kristus komme tilbage på Dommens Dag. Joachims fortolkning af verdenshistorien er et udtryk for troen på et jordisk gudsrige, som også er kristendommen iboende. Denne tro kaldes millenarisme.

Og her findes så min beretning om William  Blake, manden, der drømte drømme. I form af et 200-siders speciale i historie...om ranters og kvækere i 1640-ernes England, om muggletonianere (!) og Swedenborgianere i 1700-tallet, om Joachim da Fiore, franciskanere, bogomiler og katharer...

http://erikkruse.dk/detevigeevangelium.pdf