Mark Twain: Sydkorset


Mark Twain: Following the Equator (1897) Kapitel 5 v/ EKS

Beretning fra en oplæsnings-turné Jorden rundt i 1895. I uddraget er Twain på vej over Stillehavet til Australien. Rejsen gik senere til New Zealand, hvis flag jo også prydes af Sydkorset. Nyhed i samlingen af Stjernedigte.

 

Vi sejler støt sydover og bevæger os længere og længere ned under Jordens struttende mave.

I aftes så vi Karlsvognen og Nordstjernen synke under horisonten og forsvinde fra vores verden.

Nej, ikke "vi", men "de". De så det - nogen så det - og fortalte mig om det. Men jeg var ikke interesseret og  er under alle omstændigheder træt af de kendte stjerner. Jeg mener, de er gode nok, men man har ikke altid lyst til at have dem hængende omkring.

Det eneste der optog mig var Sydkorset. Jeg havde aldrig set det. Jeg havde hørt om det hele livet, og brændte naturligvis efter at se det. Intet andet stjernebillede har affødt så megen snak. Hvis man skal dømme efter al den omtale Sydkorset har fået, så kunne jeg forestille mig, at det havde brug for en himmel helt for sig selv. Men det var en fejltagelse.

Vi så Sydkorset i nat, og det er ikke stort. Hverken stort eller særlig klart. Men det var tæt ved horisonten, og vil formentlig blive klarere, når det kommer højere op på himlen.

Det er et meget originalt navn, for det ligner et kors på den måde et kors ville se ud, hvis det lignede noget helt andet. Beskrivelsen beskriver ingenting, den er for vag, for almindelig, for ubestemt. På en måde ligner det et meget medtaget kors, eller et som hverken er ordentlig tegnet eller formet. Det er langt, med en lille tværbjælke ude af vinkel med hovedbjælken.

Sydkorset består af fire store stjerner og én lille. Den lille stjerne er skævt anbragt og ødelægger formen endnu mere. Den skulle have været anbragt der hvor de to bjælker mødes. Hvis ikke man tegner en imaginær linje fra stjerne til stjerne, så ligner det ikke et kors - eller noget som helst andet.

Man må bevidst overse den lille stjerne og udelukke den fra kombinationen, for den forstyrrer det hele. Hvis man gør det, så kan man forestille sig et vanskabt kors eller en slags skæv drage, eller en dårligt tømret kiste.

Stjernebilleder har altid været besværlige at navngive. Hvis man giver et af dem et smukt navn, vil det aldrig leve op til det. Det vil altid fortsætte med ikke at minde om den ting, det har fået navn efter. For at tilfredsstille offentligheden er man nødt til at opgive det smukke navn og give stjernebilledet et fornuftigt navn, et ordentligt beskrivende ét.

Jeg ville bestemt ikke ændre Sydkorsets navn til Sydkisten, nej, jeg ville kalde det for Syddragen, thi drager hører til deroppe i den almindelige tomhed, men det gør kister og kors og Karls-vogne ikke.

Om ikke så længe - jeg ved ikke hvor længe - vil kloden tilhøre de engelsktalende folkeslag og det vil himlen selvfølgelig også. Da vil stjernebillederne blive omorganiserede og pudset op og få nye navne.

Jeg formoder de fleste af dem kommer til at hedde noget med Victoria.

Men dette her stjernebillede vil engang sejle under navnet "Syddragen". Hvis ikke, så bør det tages ud af rutefart.

Digt: Stenen skipper Sisyfos


JEG ER TRÆT AF AT TRILLE NED AF BJERGET

IGEN OG IGEN OG IGEN

NU

ER DET FANDEN TA MIG TID TIL EN TUR I VANDET

BAGEFTER VIL JEG DASE TUSIND ÅR PÅ STRANDPROMENADEN

DRØMME DAGENES DRØMME OVER ET GLAS HVIDVIN MED FYRRENÅLEDUFT

Historie: Heden tur - retur


Jeg kører en sommertur ad den lige vej mellem Aulum og Videbæk. Af og til overhaler håndværkere i tunge kassevogne. Våde skyer.

Jeg er kommet for at se kartoflerne blomstre lysviolet og vandkanoner som fontæner over kornmarker mellem kilometerlange læbælter af vindslidte grantræer. Lilla gederams danner pyntebånd på markernes grønne duge.  

Herude krattede nogle få hedebønder engang et magert liv ud af jorden.

Folkevise: Som stjernerne på himlens blå


Som stjernerne på himlen blå
de parres par om par
og så skal både du og jeg
spadsere her på denne vej
på vores bryllupsdag.

Kan du huske, hvad du loved’ mig
dengang vi sad ved strand ?
Du loved’ du ville være min ven,
men du ville bare narre mig,
det må jeg tro om dig.

Nu er jeg som det vilde får
der udi marken går.
For jeg har hverken far eller mor
eller nogen ven på denne jord,
der trøster mig et ord.

Af karle er der ganske få,
der har et stadigt sind.
Så tænker de: Lad dem bare gå.
Sådan er karles sind.

Nu slutter jeg min lille sang,
for visen må ej bliv lang.
Farvel, farvel min lille ven.
Vi mødes nok engang igen
på Herrens store dag.

 

Nyhed i samlingen af Stjernedigte. 

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

https://internetdidaktik.dk/notitser

Kilde:

https://spillefolk.dk/nodesamling/visnode.php?key=fa-kanduhuske 

Fejl i editor giver nedenstående uønskede links. Vi arbejder på sagen. 

 

Verlaine: Clair de lune

 

Paul Verlaine (1844 - 1896): Clair de lune. Prosaversioner v/ EKS og William Rees.

 

Clair de lune

Votre âme est un paysage choisi

Que vont charmant masques et bergamasques

Jouant du luth et dansant et quasi

Tristes sous leurs déguisements fantasiques.

 

Tout en chantant sur le mode mineur

L'amour vainqueur et la vie opportune,

Ils n'ont pas l'air de croire à leur bonheur

Et leur chanson se mêle au clair de lune,

 

Filosofi: Medier, viden, kultur

 

Strøtanker om medier, viden og kultur

Samfund er altid i højere grad blevet formet af karakteren af de medier, som mennesker kommunikerer med, end af kommunikationens indhold”.  - Marshall Mc.Luhan

Medier

Holdninger til viden ændres, når mediet ændres.

Den middelalderlige barde kunne have hele Rolandskvadet i hukommelsen og var en estimeret underholder. Han videreførte en mundtlig - auditiv tradition.

Filosofi: Regler for Nysprog

 

Begrebsrealisme i George Orwells roman "1984".

 

Hvad er et begreb?

Vi tager uformidlet afsæt i den middelalderlige diskussion om almenbegreberne, universalierne.

Et af de centrale spørgsmål var: Kommer begreberne før eller efter tingene? Og dermed: Hvad er et begreb?

Til formålet er det tilstrækkeligt at opridse tre positioner i debatten.

Gunner Ekelöf: Sensommer

 

Husråd mod søvnløshed ved fuldmånetide.

 

SENSOMMER

(...)

Aften - og snart nat

med fårekyllinger under hovedpuden...

Og månen låner lys til alle ting

til hver og én for sig

og hvert et strå står stille for sig selv,

tar' ydmygt mod med sænket pande.

Og den som inden sengetid går en stund

for gode drømmes skyld

skal lære taknemmelighed.

 

Ernst Jünger i Rusland

 

Ernst Jünger (1895 – 1998). Mangefacetteret og kontroversiel tysk forfatter.

Højre-anarkist, anti-nazist, højt dekoreret soldat og anerkendt entomolog. En af de første udforskere af LSD sammen med Albert Hofmann. Det fortælles at han hver dag spiste frokost siddende under et billede af baron v. Richthofen, hvortil han drak en flaske hvidvin. 

Rabindranath Tagore: Afsked

Gendigtning af Rabindranath Tagore: Gitanjali – Song Offerings. Nr. 93 (1912). Jeg har givet digtet en titel.    

 

AFSKED

Jeg skal rejse bort.

Ønsk mig farvel, brødre.

Jeg bøjer mig for jer og tager afsked.

Jeg giver jer nøglerne til min dør og opgiver alle krav på mit hus.

Jeg beder kun om nogle sidste venlige ord.

Vi var naboer i lang tid, men jeg modtog mere end jeg kunne give.

Nu er morgengryet kommet og lampen som oplyste min mørke krog er slukket.

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS