Nissen hos Spaakonen

NISSEN HOS SPÅKONEN

Pif! Paf! Whirr! Bang!

Ude paa Gaden skød Drengene og de unge Karle Nytaaret ind og det var nok saa fornøjeligt. Byens Hunde tudede og gøede, som om Fjenden stod i Landet. Indenfor i Stuerne samledes Familierne om Punchebowlen og skaalede for det nye Aar. Men hvad det ville bringe af Glæder og Sorger, se det var der Ingen som vidste!

 
Nu var det  Nytaarsmorgen og mens Spækhøkeren og hans Kone sov lidt længere, end de plejede, var den lille Nisse, som boede i en Kasse inde bag Sildetønderne gaaet hen at besøge sin Veninde, en net lille Urtealf som gav sig af med at spaa både Folk og Troldtøj, hvis man spurgte hende pænt og det gjorde Nissen:

"Allerkæreste frøken Gaaseurt, du som er så klog, hvad vil det nye Aar bringe mig og mine?"

Alfefrøkenen gik hen til Ildstedet og hældte to skoldende hede Kopper Kaffe op, thi hun vidste Nissen godt kunne lide en lille Kaffeslabberas. Da hun havde drukket sin Kop ud, rystede hun den lidt og kiggede paa Grumset paa Bunden.

Hendes Øjne spillede af Munterhed da hun sagde:

"Kære Nissefar, du faar Smørklat i Fad og din Kæreste bliver saa glad, i det nye aar du faar en rar ny Kasse at sove i paa Spækhøkerens Lager, og den staar ikke omme bag Sildetønderne som driver af Lage, men bag Sækkene med Ingefær og Kanel."

Da han hørte det, hoppede den lille Nisse højt af Glæde i sine Nissestøvler.

Og saa gik Nissen glad hjem til Spækhøkerens, men først kyssede han sin gode gamle Veninde farvel, et rigtigt Smaskkys, saadan som Troldtøj bruger det.

Se, det var virkelig en Historie!