Nissen hos Spaakonen



NISSEN HOS SPÅKONEN


Pif! Paf! Whirr! Bang!

Ude paa Gaden skød Drengene og de unge Karle Nytaaret ind og det var nok saa fornøjeligt. Byens Hunde tudede og gøede, som om Fjenden stod i Landet. Indenfor i Stuerne samledes Familierne om Punchebowlen og skaalede for det nye Aar. Men hvad det ville bringe af Glæder og Sorger, se det var der Ingen som vidste!

 
Nu var det  Nytaarsmorgen og mens Spækhøkeren og hans Kone sov lidt længere, end de plejede, var den lille Nisse, som boede i en Kasse inde bag Sildetønderne gaaet hen at besøge sin Veninde, en net lille Urtealf som gav sig af med at spaa både Folk og Troldtøj, hvis man spurgte hende pænt og det gjorde Nissen:


"Allerkæreste frøken Gaaseurt, du som er så klog, hvad vil det nye Aar bringe mig og mine?"


Alfefrøkenen gik hen til Ildstedet og hældte to skoldende hede Kopper Kaffe op, for hun vidste Nissen godt kunne lide en lille Kaffeslabberas. Da hun havde drukket sin Kop ud, rystede hun den lidt og kiggede på Grumset på Bunden.


Hendes Øjne spillede af Munterhed da hun sagde:


"Kære Nissefar, du får Smørklat i Fad og din Kæreste bliver saa glad, du får en ny Kasse at sove i på Spækhøkerens Lager, og den staar ikke bag Sildetønderne som driver af Lage, men bag Sækkene med Ingefær og Kanel."


Da han hørte det, hoppede den lille Nisse højt af glæde i sine Nissestøvler.


Og så gik Nissen glad hjem til Spækhøkerens, men først kyssede han sin gode gamle Veninde farvel, et rigtig Smaskkys, sådan som Troldtøj bruger det.


Se det var virkelig en Historie!