Historie: Markkvarteret

 

OM SKEL OG VEJE I MARKKVARTERET

En hjemmefødning er et menneske som lever sit liv tæt ved sit fødested. Jeg bor kun nogle få kilometer fra det lille gartneri i Ny Holsted hvor jeg voksede op. Lever stadig – også i erindringen - i mit barndoms landskab. Foregår også Deres drømme, kære læser, ikke ofte der, hvor De fik deres livs første - og måske væsentligste indtryk?

 

Ikke fordi der er noget specielt ved at bo i nærheden af den plet jord hvor man blev menneske. Sådan er det bare. Selvom det i vore migrations-tider nok er lidt usædvanligt.  Måske er den stedbundethed, som jeg må besidde, en del af min fornemmelse af at være hjemme hvor jeg bor. Hvilken følelse, der er den vigtigste, ved jeg ikke – spørg ikke følelser om logik.

 

- Hvis jeg skulle synge om det på klingende Næstved-dialekt ville det lyde sådan her: ”Ka´skiesens ded er ved ded a´ je´ er næstveder/ a´ je´ ka´ li´ Næstved by?  (Melodi: Maby it´s becauce I´m a Londoner)

 

Ka´ skiesens hænger det også sammen med at jeg godt kan lide at have en fornemmelse for hvordan livet formede sig for ikke så længe siden - da otte af ti danskere var bønder og Storebælt var det største vand mange unge danskere kom til at krydse i deres liv, når de skulle være soldater i kongens København. Menneskers mentale geografi var førhen kun lidt udviklet. Ens viden om verden var formentlig ikke særlig præcis meget længere end et par mil –- 15 km. - fra bostedet. Til gengæld kendte man inden for denne radius kendt hver eneste mark, gård, storkerede og muldvarpeskud.  

 

Jeg lovede i overskriften at skrive lidt om Markkvarterets geografi. Det kommer lige straks.  Men først bør De tage et kort frem. Eller hente overblik frem fra fx www.findvej.dk     

 

Har De et kort ved hånden? Godt. Lad os for nemheds skyld sige at Markkvarteret i hovedsagen er den bebyggelse der ligger på Næstved markjorder, øst for bykernen. Start med at finde den vinkel hvor Valmuevej møder Tulipanvej.

 

To hundrede meter fra dette punkt sidder jeg og skriver i min stue, der befinder sig på den nedlagte Skovgårds matrikel - nr. 6, Holsted bys jorder - tidligere Herlufsholm sogn – beliggende i Østre-Flakkebjerg Herred, i det hedengangne (og snart genopstandne?) Sorø Amt. 

 

Skovgårdens jord grænsede op til Næstved markjorder ved Valmuevejs østlige ende.  Stendiget, der markerede skel, er stadig synligt her. Hvis man trækker en linje herfra, midt ned mellem Hvedevænget og Anemonevej mod vest, ind til jernbanen, har man forløbet af fem gamle skel i ét: 1) Matrikel-skel mellem Næstved bys jorder og Holsted jorder. 2) Den gamle grænse mellem Herlufsholm og Næstved kommune. 3) Amtsskel mellem Sorø og Præstø amter. 4) Grænse mellem Sct. Peders og Herlufsholm sogne og endelig: 5) Det formentlig oldgamle skel mellem Tybjerg og Øster-Flakkebjerg herred. Hvedevængets bugtede forløb skyldes at vejen, som altså er anlagt på Næstved bymark, følger denne gamle grænse. Hvorfor jorden blev udstykket på nøjagtig denne måde fortaber sig, men skel-linjen kan ses på et udskiftningskort fra 1792 og er sandsynligvis langt ældre, måske fra middelalderen. Dette er kvarterets nordlige afgrænsning. Den sydvestlige grænse blev skabt i 1870, ved anlæggelsen af jernbanen mellem Køge og Vordingborg.   

 

Hvis vi lader blikket følge jernbanens bue fra Stationen, ned til hvor den krydses af gamle Præstø Landevej, træffer vi det gamle markskel mellem Rønnebæk og Næstved jorder. Skellet fulgte Rønnebækken vest for Rønnebæksholm og videre op langs Kalbyrisskoven, forbi Kasernen og over til Tulipanvej, hvor rundturen slutter eller begynder, ganske som De vil.

 

Hvis man tegnede omridset af vores lille mentale rejse ind på et kort, ville man se at Markkvarteret ligner en noget bulet og fladtrykt filthat, med skyggen hvilende på jernbanen og pulden opad mod Kalbyrisskoven.

 

Det ville føre alt for vidt at komme ind på hvad byens mark førhen betød for Næstved købstads økonomiske liv – ej heller bebyggelsens historie, som er rimelig indviklet - eller navngivningen: f.eks. Ejlersvej efter Ejlers kilde - lad mig blot beskrive endnu et par hovedstrukturer i kvarterets geografi.

 

Linjerne i Markkvarterets gitterværk af veje går sydvest/ nordøst og nordvest/ sydøst. Når jeg om morgenen kører ned ad Ejlersvej ser jeg foran mig Sct. Mortens smukke gotiske kirketårn. På samme måde orienterer kvarterets andre færdselsårer sig mod Næstved centrum. Kildemarksvej og Skyttemarksvej er nemlig projekteret en gang i midten af 1800-tallet, som en slags radialer til bykernen, men de blev skåret over ved jernbanens anlæggelse. På den måde blev Markkvarteret udskilt og hængslet på byen to steder, ved ”Viadukten” og ”Rampen”. Hvilket gav en række problemer, som først efter 130 år delvist blev løst af den udmærkede Stibro.  Et andet eksempel på hvordan byplanlægning overhales af ”udviklingen” og dermed forvandles til sin modsætning: uplanlægning, er Ringvejens asfaltflod, der i midten af 1960-erne blev presset ned i nogle små, lokale vejes forløb. På den måde blev kvarteret skåret over i to dele. Og beboerne på Østre Ringvej fik al den trafik de kunne ønske sig, lige forbi deres vinduer.

 

Hvis det ved udbygningen af Næstveds omfartsvej lykkes autofolket at gennemtvinge deres dyrt betalte ret til at køre én mand i én bil gennem den fredlyste Kalbyrisskov, øst om Gardehusarkasernen og således nå tilbudene i Bilka fem minutter hurtigere, da kan vi føje et tredje eksempel til listen over hvordan man forærer fremtiden en problem.

 

En mere intelligent løsning må kunne findes. F.eks. en aflastningsvej til Køgevej fra Holsted allé, forbi Stenlængegården ned til Ringvejen ved A-broen – eller indførelsen af Road-pricing, sammen med en række parkeringspladser og en flåde af busser. Hvem sagde at Næstved måske burde have en letvægtsmetro? Ordet er valgt i stedet for det noget raslende ”sporvogn” - men hvis De nogensinde har prøvet sporvognene i Oslo, Helsingfors, Amsterdam eller Berlin, vil De ikke synes det er så grinagtigt et ord endda. Nå, nu kom jeg nok uden for mit emne?

 

Tja, både-og. Ud over at vinde 25.000,- i ”Jeopardy” kan vi også bruge historie og geografi til at forstå hvordan vore forfædre formede rammerne for vort daglige liv – og undgå at gentage deres dumheder.