Det evige evangelium


Omkring år 1800 var London en sodet, rodet, stinkende, stedvis elegant og i hvert fald driftig tumleplads for den unge kapitalisme, med velstand til de velhavende og ubegrænset fattigdom til de fattige. Det var, som Dickens skriver: "Den bedste af alle tider, og den værste af alle tider." Her boede også en mand der så syner og drømte drømme. I det følgende berettes om hans liv, værk - og navnlig om baggrunden for hans visioner.

På kejser Tiberius´ tid ofrede Kristus, født som Joshua fra Nazareth i Gallilæa, sig for menneskenes synders skyld. Nogle af de der siden troede på Ham, mente at sagen var afgjort én gang for alle: mennesket var frelst, og kunne derfor ikke gøre noget ondt. Et menneske som var frelst ved troen på Kristus stod udenfor Loven. Deres modstandere kaldte dem antinomister: "De, der er imod loven" Flertallet af de kristne havde nemlig deres grunde til at tro, at frelsen og retfærdiggørelsen først ville komme med Hans genkomst og dommens dag. Indtil da var Loven nødvendig.

Femhundrede og halvtreds år før Herrens menneskevorden havde profeten Zarathustra forkyndt fra Persiens bjerge, at Jorden er en kampplads mellem gode og onde kræfter. Under indflydelse af denne verdensfortolkning (og græske filosoffer og Frelserens ord) forestillede visse religiøse lærere i det 2. og 3. århundrede sig, at den fysiske verden var blevet skabt af en demiurg, en ond ånd. De hævdede at den gode overgud, efter en indledende skaberakt, havde trukket sig tilbage til sin himmel og overladt resten af arbejdet til demiurgen - som tilbedes af de kristne under navnet Jahve!

På den måde blev menneskets sjæl, som oprindelig var en udstråling fra overguden, fanget i materien. Men Kristus er kommet som den gode guds udsending. Han vil gennem oplysning befri sjælene og lede dem tilbage til deres rette rige. Skabelsen var én stor fejltagelse og det gælder om, gennem troen på Kristus, ved bøn og renselser, at udfri sig af sin uvidende, faldne tilstand. Dette er i korthed gnostikernes fortolkning af menneskets situation.

Påskemorgen 1183 gav Gud sin tjener Joachim (Gioacchino) fra Fiore i Calabrien en vision. Broder Joachim erfarede at historien følger en plan, som er udtrykt i Den hellige Bog. Efter grundige bibelstudier vidnede han for paver, konger og kejser om Dyrets snarlige komme og det endelige opgør mellem godt og ondt. Han profeterede også om en tid hvor Helligånden i tusinde (mille) år ville udgyde sit Evige Evangelium over alt kød - og først derefter ville Kristus komme på Dommens Dag. Joachims fortolkning af verdenshistorien er et udtryk for troen på et jordisk gudsrige, som også er kristendommen iboende. Denne tro kaldes millenarisme.

Og nu til historien om manden, der drømte drømme...

Du kan:

  • Læse den på skærmen fra ende til anden.
  • Downloade den som PDF eller Microsoft Word (velegnet til udskrivning, højreklik: vælg Gem som...).
  • Downloade den som zippede grafikfiler (Også velegnet til udskrivning, højreklik: vælg Gem som...).