Zeitgeist i gymnasiet

Forbemærkninger 2017

Hvad man dog kan finde af glemte sager, når man en regnvejrsdag rydder op i kasser og skabe i kælderen. 

Det følgende er en revideret artikel fra min tid på SDU. Artiklen er mit bidrag til en større undersøgelse af hvordan gymnasielærere havde det med gymnasiereformen i 2005. Aftagerne var undervisningsministeriet og gymnasielærernes fagforening, GL. Undersøgelsen blev udført af et hold undervisningsforskere, som ph-d. stipendiat Sørensen indgik i. Man kalder det "sidemandsoplæring".

Mælkemanden og hans dreng

"Fandens, tyskere". Mælkemand Larsen bander, stille, da vi i skridtgang nærmer os en tysk patrulje, som har stillet sig på tværs af Rampen foran Sparekassen. En "Prærievogn" holder ved kiosken "Irma", butikken er lukket. På hjørnet af Adelsvej ligger "Dueklipperens" salon. Lige nu har han ingen at snakke due-totalisator med. I butikkerne overfor er heller ingen kunder, hverken hos købmand Jensen, eller i grøntforetningen "Expres". Grønthandler Simonsen er listet ind til købmanden, de står i døråbningen, og lader som om de ikke ser på i optrinet.

Ginsberg: Solsikke Sutra

Jeg gik langs blikskurene på kajen hvor bananbådene lægger til og satte mig i skyggen af et enormt Southern Pacific lokomotiv for at se solen gå ned over parcelhusbakkerne og græde.

Jack Kerouac sad ved siden af på en bøjet rusten jernbjælke, min fælle; vi tænkte de samme tanker, triste og blå, med bedrøvede øjne, omgivet af maskintræers forvredne rødder.

En kritik af "The Facebook Experiment"

"Institut for Lykkeforskning" meddelte ved juletid 2016, i samarbejde med Sociologisk Institut KU, at resultaterne af instituttets studie, "The Facebook Experiment", nu er offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift. Eksperimentet blev udført i 2015 og påviste sammenfald mellem brugen af Facebook og brugernes livskvalitet. Tidsskriftsartiklen redegør for "casual evidence", der herved fremskaffedes; formentlig i betydningen uformel, ikke forpligtende, ikke repræsentativ evidens. Der er også publiceret en lettere tilgængelig fremstilling af forsøgets resultater.

 

Gæld - gyldig eller gældende?

Denne skitse giver et rids af gældens historie i Europa. Det antydes at der findes en gælds-eftergivelsens historie. Teksten er affødt af fornøjelig sommerferie-læsning af Richard Ehrenberg: Das Zeitalter der Fugger / Geldkapital und Kreditverkehr im 16. Jahrhundert (1922). 

 

Rejsebrev fra provinsen

Shamanen rækker mig et glas med en tyktflydende brunlig væske. Jeg skyller den ned i ét drag. Smagen minder om gammel cykelslange blendet med sveskesaft. Man fornemmer også en afsluttende note af rådne blade. Ude af øje, inde i sind…

Han ønsker mig god rejse. Jeg mumler “tak” og går hen og lægger mig - og venter med et tørklæde for øjnene. Det er sikkert et ømt syn.

Man kan vænne sig til meget, sagde manden. Han havde fået en glødende ildrager i låret.

Stilladsering

OM BEGREBET STILLADSERING

Begrebet diskuteres første gang i en artikel fra 1976. 1) 

Stilladsering bør ifølge forfatterne ikke opfattes som en opskrift på ”hvordan man gør” i undervisning, men som en måde at beskrive børns problemløsningsstrategier på – i fællesskab med voksne; ikke som et ”undervisningsværktøj”, men som en måde at reflektere over undervisningen:

Store mænd og små mennesker

Peder Bodilsens rytterstatuette

Højt på en spiralsnoet søjle af rødbrune klinker, midt på det lille Hjultorv foran Næstveds 1800-tals rådhus og arrest, dér står et rytterportræt, man let overser: en bronzestatuette, som skal forestille stormanden Peder Bodilsen fra 1100-tallet. 

Umiddelbart betragtet fremkalder statuetten billeder og ideer om riddere, stormænd, ære, rigdom og middelalder. Den forestiller noget, idet den stiller sig for. Men hvad står den foran? Eller - hvad der er det samme - hvad ligger bag?

Deleuze: Immanens: Et liv

Gilles Deleuze

Immanens: Et liv

Hvad er et transcendentalt felt? *

Man kan adskille det fra erfaringen, idet det ikke refererer til et objekt eller tilhører et subjekt (empirisk repræsenteret). Det fremtræder derfor som en ren strøm af en a-subjektiv bevidsthed, en før-refleksiv upersonlig bevidsthed, en kvalitativ varen af bevidsthed, uden et selv. Måske virker det underligt at definere det transcendentale så uformidlet: vi vil tale om en transcendental empiricisme i modsætning til alt det, der skaber subjekts – og objektsverdenen.

Optøjer på kirkegården

23-03-15

Hej Erik,

jeg har læst din spændende tekst om kirkegårde i Danmark. Jeg er i gang med et speciale på arkitektskolen, hvor jeg arbejder med fremtidig anvendelse af Danmarks landsbykirker. I dette studie indgår naturligvis også kirkernes omgivelser, som jo altså er kirkegårde. 

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS