Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays

Blake kaldte sin første bog "Uskyldens og Erfaringens Sange". Introduktionen til digtsamlingen er en af de uskyldige - fortælleren traller rundt i landskabet og spiller på fløjte. Han møder en engel, som beder ham om at skrive sine sange ned - og det gør han så. Værsgo'.

Med Atle Armstrong, Once a Week Studio, Næstved.

Kære Bob Dylan (og andre rettighedshavere)

Den her tekst har boet huslejefrit i mit hoved siden 1972, og nu synes jeg det er på tide at levere den tilbage. Men i en anden indpakning. På dansk, do. Tak for lån!

Gaderne i Rom er fulde af skærver
Cæsars fodspor ses overalt
En kold nat på Den spanske Trappe
Det er mørkt og jeg har dobbeltsyn
Jeg må skynde mig tilbage til mit hotel
Jeg har en date med Botticelli's niece
Hun loved' at være min model 
Når jeg maler mit mesterværk

Sangen handler om, at mennesket får en Gylden Tråd med på livets vej; "Tråden fra Oven", som digteren Johannes Jørgensen kaldte den. 

Melodien er fra en britisk folkesang, "Geordie" - den begynder også med en overgangs-situation.

Ligesom gode gamle Gasolin' s "Langebro". Eller folkevisen "Harpens Kraft". 

Teksten er ca. 80 % Blake.    

Findes her:

https://internetdidaktik.dk/a-golden-string-0

William Blakes "Little Fly" + Jimi Hendrix' "Little Wing".

Det er vist ikke forsøgt før, og altså noget uhørt. 

Robert Storm Petersen mente, at en flue også er et menneske. Blake ville have været enig. 

Med Atle Armstrong, Once A Week Studio, Næstved.

Den oprindelige titel er "The little Vagabond". En tænksom gadedreng, som mener man burde slå kirken og kroen sammen -  så ville alle nok komme til at tro på Gud, ja selv Djævelen!

Øl først, ånd dernæst, som Grundtvig sagde...

Men lyt nu til en simpel bodega-blues. 

Med Atle Armstrong, Once a Week Studio Næstved.

Indtil jeg får shinet https://williamblake.dk/, så udgives nye versioner af Blake-numre stykvis, én notits ad gangen. Det knirker, men det virker. 

"London" - er enhver storby i fortid og nutid, hvor de velhavende ejer alting, og håbløse soldaters suk løber som blod ned ad paladsernes mure...

Med Atle Armstrong, Once a Week Studio, Næstved.

Musik til William Blakes digt om at sidde i skyggen under et egetræ og se børnebørnene lege på engen.

Den klikbare himstregims nedenfor åbner en version med Once a Week, Næstved maj 2025. Titusend tak til Atle, Bjarne og Frigga.

Jeg skal rejse bort.

Ønsk mig farvel, brødre.

Jeg bøjer mig for jer og tager afsked.

Jeg giver jer nøglerne til min dør og opgiver alle krav på mit hus.

Jeg beder kun om nogle sidste venlige ord.

Vi var naboer i lang tid, men jeg modtog mere end jeg kunne give.

Nu er morgengryet kommet og lampen som oplyste min mørke krog er slukket.

Jeg er kaldt hjem og jeg er rede til min rejse.

- Rabindranath Tagore