Økonomi: Privat ejendomsret

 

"Privat" er afledt af det latinske "privare", som betyder "berøve", "unddrage". Men også "sætte fri", "undslippe".

Den liberale filosof John Locke mente, at de ting man skaber ved sit arbejde, bliver en del af éns ukrænkelige, selv-ejede krop. Igennem arbejdet lægger man noget af sig selv i de ting, man frembringer. 

Produktet er uadskilleligt fra den, der frembringer det og besidder dermed en privat, fri værdi. Man kan gøre med det, hvad man vil, ja endog ødelægge det.

Kunst: Kalkmalerier på nettet


DFDS - De Forenede Danske Salmefabrikker - kendt som Folkekirken - har 2354 filialer.

https://www.kristendom.dk/folkekirken/hvor-mange-kirker-er-der-i-danmark

Kirkernes arkitektur, inventar og kalkmalerier er som oftest interessant og stemningsskabende.

Det gælder også kirkegårdene.

https://internetdidaktik.dk/node/9

I danske kirker findes en rigdom af kalkmalerier, mange af international klasse.

Filosofi: Ulv gør svin enige

 

Et ordsprog af Peder Laale: Wlff gør swijn sotthe. / Ulv gør svin enige.

Pointeret oversættelse af det latinske: Rixam porcorum rabies domat arta luporum. / Ulven afslutter hurtigt svinenes rasende skænderi.

Borgfred varer sjældent længe, heller ikke blandt svin. Når den første forskrækkelse har lagt sig, opstår der et krigsparti, et fredsparti og et filosof-parti.

De dumme svin mener, at hvis ulven er død, er problemet løst. Hvis man vil have fred, må man forberede sig på krig. Ergo er det nødvendigt at grave en ulvefælde.

Radio Farfar - Radio 208

Eneste danske AM-station: Radio 208. 1440 kHz - Radio Luxembourgs gamle frekvens.

Københavnerstation som også dækker Sjælland og Sydskåne i rimelig kvalitet.

Opdatering 15-12-23: Jeg har ikke hørt stationen "on the air" i meget lang tid - 

Online sendes stadig progressiv rock og en portion punk så hageflæsket blævrer. Skodmusik som holder.

Ingen åndssvag pop, ingen sindssyge reklamer. Ren velgørenhed for øregangene. Bør høres højt.

http://www.radio208.dk/

 

Matthias Claudius: Sig Månen langsomt hæver

Matthias Claudius (1740 - 1815): Sig månen langsomt hæver v/ Casten Hauch

Matthias Claudius / Clausen var en følsom kristen, halvsultende lyriker og journalist, med forbindelser til den absolutte creme af tyske digtere - samt fra 1785 revisor i en bank i Altona. En sinecure-stilling, som kronprins Frederik (VI) skaffede ham. Hr. Claudius var forpligtet til at underskrive bankens kvartals-regnskaber, intet andet. Sådan et arrangement er der stil over.

Holsteneren Matthias Caudius  levede i "Helstatens" herlige liberale tid, før nationalisme blev en dominerende politisk kraft og Tyskland i 1871 selvtilfreds lukkede sig om sig selv - "blev samlet", som der står i historiebøgerne.  Med de kendte kedelige følger for diverse nationale mindretal, fx dansksindede i Slesvig.

Tyskerne var aldeles ikke de eneste, som kunne være nationalt selvfede, det var danskerne også gode til - en indstilling som bidrog kraftigt til Kongerigets nærdødsoplevelse i 1864.

Og det blev utænkeligt, at en dansk prins kunne være mæcen for en tysktalende digter.


Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.

Hvor rolig jorden hviler
bag nattens slør og smiler
så mild og sommervarm,
ret som et stille kammer,
hvori al dagens jammer
forglemmes skal i søvnens arm.

Betragter månens bue,
den kun er halv at skue
og er dog hel og rund;
så er vel flere sager,
som nu vort hjerte vrager,
fordi vi halvt dem skuer kun!

Vi stolte Adams slægter
kun såre lidet mægter,
og meget ved vi ej;
vi efter skygger jager
og mangen kunst opdager
og kommer længer fra vor vej.

Gud Fader i det høje,
lær mig at skelne nøje
det sande fra dets skin;
og mens jeg er i live,
lad lig et barn mig blive,
skænk mig et fromt, enfoldigt sind!

Koldt nattens vinde sukke,
mit øje vil sig lukke,
giv mig, o Gud, din fred!
Se nådig til min slummer,
og trøst mig i min kummer,
og trøst min syge nabo med!

 

Thøger Larsen: Vølvens Spådom

Vølvens Spaadom (formentlig nedskrevet omk. år 1000) v/ Thøger Larsen (1875 - 1928) Oversættelsen er fra 1914.

"Seerskens Spådom" er et læredigt om verdens skabelse, undergang - og genskabelse. En smuk gave fra vore forfædre - og mødre!

I begyndelsen var der ingenting, kun det tomme Ginnungagab. Ud af det skabtes Midgård, menneskenes bolig, samt Solen, Månen og stjernerne, men de kendte ikke deres pladser på himlen; kaos herskede.

Derfor satte guderne himmellegemerne på deres rette pladser - ved at inddele tiden. På den måde skabtes kosmos. 

 

Hør mig nu alle
hellige Slægter,
store og små
af Heimdals Sønner.
Valfader vil, at jeg skal melde
om Mænd i Oldtid,
det ældste, jeg veed.

Jeg så Oldtids
første Jætter,
de har forhen
selv mig fostret.
Jeg husker ni Verdner,
ni Hjem i Træet,
Al-Træets Ungdom
i Underjorden.

År var årle
over Ymers Bolig.
Ej var Sand, ej Sø,
ej svale Bølger;
Jord fandtes ikke,
ingen Himmel,
Ginnunga-Gab var,
men Græs aldrig.

Før Burs Sønner
lod Lande stige,
da de mægtigt
Midgård skabte.
Sol sken sønden
på Sten i Salen,
da groed af Grund
grønne Urter.

Sol kom sydfra
sammen med Måne,
højre Hånd
greb Himmelranden.
Sol kendte ikke
sine egne Sale,
Måne kendte ikke
sine egne Kræfter,
Stjerner kendte ikke
deres egne Steder.

Da steg alle Guder
til Skaber-Stole,
hver hellig Gud,
for Raad at holde.
Nat og Næet
gav de Navne,
Navn fik Morgen
og Middagstid,
Mørkning og Aften
for År at tælle.

(...)

https://kalliope.org/da/text/larsent2002043001

Her er en bedømmelse af forskellige danske forsøg på oversættelse:

https://heimskringla.no/wiki/Den_bedste_overs%C3%A6ttelse_af_V%C3%B8lvens_Sp%C3%A5dom

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

 

Henrik Wergeland: Mig Selv

Henrik Wergeland (1808 - 1845): Mig Selv.

Wergeland nåede det utroligste i sin korte levetid. Han var på skift (eller samtidig) Norges rigsarkivar, historiker, nyskabende digter (prosadigte), skuespilforfatter, avisredaktør, social reformator...

I 1841 digtede han et iltert svar til "Morgenbladet", Norges førende avis, fordi den havde forsøgt sig med et karaktermord på ham.

Wergeland gør langt og grundigt rede for, hvor ophøjet ligeglad han er med Morgenbladets mening om hans personlighed.

De personer, der nævnes i digtets sidste to strofer er hans nidske modstandere. Med sin sjæls ophøjede ro har han besejret dem - de kan ikke røre ham!

Få år efter denne svada skrev Wergeland igen for "Morgenbladet".

Her er sidste tredjedel: 


(...)

Klag ikke under Stjernerne over Mangel paa lyse Punkter i dit Liv.
Ha, de blinke jo, som om de vilde tale til dig!

Hvor straaler Venus iaften! Har Himlen ogsaa Foraar?
Nu have Stjernerne lyst hele Vintren; nu hvile de og fryde sig. Halelujah!

Hvilken Rigdom for en Dødelig!
Min Sjel fryder sig i Himlens Foraarsglæde, og skal deeltage i Jordens.
Den tindrer stærkere end Vaarstjernerne, og den vil snart springe ud med Blomsterne.

Herlige Aftenstjerne! Jeg blotter mit Hoved.
Som et Krystalbad nedfalder din Glands derpaa.

Der er Slægtskab mellem Sjelen og Stjernerne.
Den triner i Stjernelyset udenfor Ansigtets Forhæng, hvis Folder ere forsvundne.

Straalerne overgyde min Sjel med en Rolighed som af Alabaster.
Som en Büste staaer den i mit Indre. Stirr i dens Træk!

Nu ere de, som I ville have dem. De spodske ere stivnede.
Min Sjel har kun Ligets milde Smiil. Hvi forfærdes I mere?

Den Djævel! Büsten har et leende Hjerte under sin Rolighed.
Ve eders matte Fingre, at I ikke kunne faae fat paa det!

 

https://no.wikipedia.org/wiki/Mig_Selv

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

 

 

Helge Rode: Stjerne og morild

Helge Rode (1870 - 1937): Stjerne og Morild

Helge Rode var med i den symbolistiske bevægelse i 1890-erne (Sophus Claussen, Johannes Jørgensen),  som stod i opposition til naturalismen, men blev ikke betragtet som mere overspændt, end at han skrev anmeldelser i det radikale og ikke videre "åndelige" dagblad Politiken.

Mystik er der intet "mystisk" eller specielt ved. Måske har mange haft mystiske oplevelser, uden at vide det. Men den slags erfaringer er det i sagens natur vanskeligt at formidle noget fornuftigt om.

"De, der ved, taler ikke, de der ikke ved, taler."

Men det sagde - Lao Tzu.

Helge Rode talte også. Fordi han ikke kunne lade være at digte.

 

Stjerne og Morild

Over mig er Himlen med Stjerneglimt,
under mig er Vandet med Morildskimt.
En Stjerne er en Sol — uendelig stor,
sees dog kun mod Nattens sorte Ramme.
Morild: smaa usynlige, der i Havet bor,
lyser dog i Mørket som en Flamme.

Stjerne og Morild. Det Sortes Lys,
I ligner hinanden nøje,
synes lige store for mit Øje,
— for mit undrende, stirrende Øje.

Stjerne og Morild! Nattens Børn,
Ret har mit undrende Øje:
Lige store er I for det Høje,
— for det evig uendelig Høje.

Aa underlige Verden!
Kunde jeg mig sænke
i dine Hemmeligheders Vrimmel.
Aa underlige Hjerne,
der prøver at tænke
Tanker med svimlende Svimmel.

Aa underlige Verden!
Som skrigende Ravne
flakser alle Spørgsmaal i Stimmel.
Aa underlige Hjerne,
der prøver at favne
den dybe — aa den grænseløse Himmel.

Det kæmper bag Panden
for Klarhed at bringe,
for Tanken at tvinge.
Det bryder og bruser og brister.
Stjerneglimt
og Morildskimt,
de fyger som funklende Gnister.
De styrter som flimrende Afgrund i min Hu.
De lyser som et mægtigt Tempels Smykke.
Hvad er det sande? Aa svar mig du!
Evighedernes Rædsel og Gru,
eller Evigheders Vidunderlykke?

Hvide Blomster  (1892)

 

https://kalliope.org/da/text/rodeh2017090705

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

Morten Nielsen: Ind i en Stjerne

Morten Nielsen (1922 - 1944): Ind i en Stjerne.

Morten Nielsen anede, at det skulle tage en tidlig ende med ham. Hans eneste digtsamling "Krigere uden Vaaben " fra 1943 har adskillige digte om døden. "Krigerne" er - digtene. 

Anelsen har en naturlig forklaring. Han vidste, at der ingen grænser var for, hvor onde nazisterne kunne være. Men han døde ved et vådeskud. Hvis folk, som ikke er uddannede i våbenbrug er nødt til at blive krigere, så sker der ulykker.

Den gennemsnitlige "tjenestetid" for en dansk modstandsmand m/k - aktiv i sabotage, våbentransport, stikkerlikvidering - var mindre end ét år. 

 

Ind i en Stjerne —

Natten er lys, men med drivende Skyer
under Maanen.
Sovende Blomster duver for Vinden
paa Plænernes Skraanen.

Syrenen er afblomstret nu,
men Roserne bløder
saa ondt og saa sødt som to Menneskers
stjaalne Møder ...

Natten tar alle Ting nær.
Der er klingende
tomt i det fjerne.
— — Vi gaar med hinanden i Haanden
ind i en Stjerne.

https://kalliope.org/da/text/nielsenm2017090208

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

Adam Oehlenschläger: Sanct Hansaften-Spil

Adam Oehlenschläger (1779 - 1850): Sct-Hansaften Spil (1803) 

Oehlenschläger indleder universalromantikken i dansk litteratur. Kernebegreber i denne verdensfortolkning er naturdyrkelse, genidyrkelse, panteisme og enhedstanke - alt er ét. Det er blot den kedelige kultur, som har adskilt menneskene fra naturen og hinanden.

Derfor gælder det om at opsøge naturen - og kærligheden - om ikke andet, så i fantasien.

Hermed et uddrag af Oehlenschlägers langdigt om en søndagstur til Dyrehavsbakken og hvordan kærligheden sejrer over den borgerlige snusfornuft.  

Sct-Hansaften Spil er frisk og fornøjelig familie-underholdning - tilsat små dejlige midnatsgys...

(...)

Döden stiger over den fierne Kirkemuur og gaaer forbi Skoven, giennem Marken, til en Bondebye, med sin Lee paa Nakken,i det han synger:

Een, to, tree!
I ranglende Dands!
I danglende Dands!
Med skimtende Lee,
I Maaneglands!

Een, to, tree!
Med ringlende Been,
med dinglende Been!
Jeg har hvæsset min Lee,
paa Gravens Steen.

Een, to, tree!
Fra den sorte Grav!
Med blinkende Lee
maa jeg meie dem af,
mens Maanen leer.
Jeg kommer tilpas!
Du rinder ei meer,
mit Timeglas!

Afsted, afsted,
med hurtige Fied,
i Taage mellem Snoge,
over Engen hen,
mellem Lygtemænd.

Een, to, tree!
I ranglende Dands!
I danglende Dands!
Med skimtende Lee,
I Maaneglands!

https://kalliope.org/da/text/oehlen2018083001

https://internetdidaktik.dk/advertissement-om-stjernedigte

 

 

 

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS