Kunst: Tribut til L.A. Ring
L.A. Ring: Melby 1901
Når man nærmer sig Hammer Torup bakker på en vandretur ad de sydsjællandske sogneveje minder deres langsomt opdukkende skyline om de indledende sætninger i en krasbørstig novelle om duknakkede landarbejderes liv og skæbne af Henrik Pontoppidan; en sanglinje som en halvanden kilometer lang moræne-rutsjebane oppe fra den træløse østlige top og ned til det sidste husmandssted i mosen blandt stynede piletræer gennemstrålet af forårets skære lys, netop den formiddag i påsken hvor frosten går af jorden og markerne et par timer udspyr damp som om vulkaner vågner i vintersæden.
På en græskant ved et vandhul står en kunstmaler med malerhat, lysegråt cheviotstøj og solide støvler og maler sig selv malende under sin bredskyggede filthat; han giver husmandshusets lerklinede bindingsværk den rette lysegrå tagdryps-farve under det frønnede stråtag - med samt husløg og en pjusket storkerede. I baggrunden græsser en flok får på skråningen bag laden. Vi kigger lidt og forsøger at indlede en konversation, men herren har travlt og er ikke i snakkehumør, så vi siger god dag og går op ad markvejen, som snart bliver til en sti som et fint penselstrøg i græsset.
Se så! Nu er vi oppe på toppen. Den bærbare computer åbnes og lader sig beskrive på en granitsøjle, det geodætiske fikspunkt, ved siden af en solid fugleklat 74 meter over havet. Den er vel også et slags fikspunkt. Vinden bærer lugten af fårene, som græsser nede bag bakkens runding. Man kan ikke finde horisontens bagtæppe i dette landskabs-teaters sættestykker af blålige skove og lunde imellem lavninger og dampdrivende dale i solflimmeret.
Landskabets lysebrune marker, som for få dage siden var dækket af grovkornet snusket sne, tørrer i uregelmæssige pletter efter hvor god afvandingen er. Hammer og Snesere kirker driver stilfærdigt på bakkehavet blandt huse og gårde.
En slettebo er ikke vant til at se hjemegnens marker, gårde og haver fra et bjergperspektiv. Et par kilometer borte, men samtidig så mærkelig tæt på, futter en gul traktor med læssegrabbe rundt med foder til kvæget i en stor åben stald. Legende børns råb rækker langt heroppe. Nært og fjernt myrer bilerne frem og tilbage.
Solen går om bag skyerne som en tusind watts flødeost. Vi drikker kaffe med kiks og et par ord til. Mod syd, hvor bakken falder i lange brede bugtninger, ligger en granplantages skarptskårne felter, og på skråningerne venter de sidste våde sneklatter på opløsningen i skyggen under buske og småtræer.
Udkigstårnet, hvor tålmodige folk fra luftmeldekorpset lange nætter stod og spejdede efter russiske og østtyske fly og frøs i militærstøvlerne under Den Paranoide Krig, ruster stille bort som mindet om et mareridt. Vindmøller drejer sindigt rundt i lyden af et tog som buldrer mod Nykøbing Falster.
Et par minutter stikker et skovdækket næs snuden frem i en solglitren ovre i Dybsø fjord, men så trækker skyerne gardinet for. Der er bjerge og sletter og udsigter i Danmark. Det gælder om at se dem. Sammen med dem man holder af.
Måske er jeg en sommerfugl, som drømmer om billeder i sproget hvor L.A. Ring maler "Husmandssted i Hammer Torup Bakker".