Pandemi: Anno vomitus 2020

Hieronymus Bosch: Magikeren (omk. 1500) Wikipedia.

 

En status på 2020

I Januar havde jeg mareridt om at blive ædt af chefen.

Vel ude af arbejdsmarkedet genfandt jeg min naturlige arbejdsskyhed og andre kvalifikationer, som gør mig umådelig velegnet til at sidde nede ved den sivkransede å og lære fuglenes sprog.

Men ak, i Marts bredte et mørke sig over landet som skyggen fra en græshoppesværm. Pandemien var over os. Man blev nødt til at spørge: Hvordan forstår man det onde? Hvad er løgn?

Filosofi: Lygtemændenes lys

Arnold Böcklin: Das Irrlicht. (1882) Wikimedia.org

 

Lygtemændenes lys

Lad os sammen med en digter bestige et rigtig højt bjerg og skue ud over den europæiske bevidstheds vidstrakte landskab. Herfra ser vi resultaterne af oplysningens og naturvidenskabens store projekter: talløse forskningsfabrikker med deres netværk af informationscentre; hist og her stikker gamle universitetsbyers tanketårne op og synes at strejfe himlen. Imellem disse hvilepunkter for øjet breder sig mangefarvede skove af folkeskoler, gymnasier og fagskoler.

Sarah Williams: The old Astonomer

Sarah Williams (1837 - 1868): The old Astronomer (1867)

Sarah Williams er som digter ikke meget kendt. Men hun er kendt for dette gode vers:

Though my soul may set in darkness, it will rise in perfect light;
I have loved the stars too fondly to be fearful of the night.

Dette moraliserende digt beskriver hvordan fortælleren taler med Tycho Brahe. Fortælleren beskriver de seneste astronomiske opdagelser for den gamle astronom. Tycho Brahe opfordrer til ikke at lade sig kue, hvis man bliver fordømt for at skabe en original og sand teori.

Belønningen for kærligheden til stjernerne og til sandheden venter i det hinsides.

 

Reach me down my Tycho Brahé - I would know him when we meet,
When I share my later science, sitting humbly at his feet;
He may know the law of all things, yet be ignorant of how
We are working to completion, working on from then till now.

Pray, remember, that I leave you all my theory complete,
Lacking only certain data, for your adding, as is meet;
And remember, men will scorn it, 'tis original and true,
And the obloquy of newness may fall bitterly on you.

But, my pupil, as my pupil you have learnt the worth of scorn;
You have laughed with me at pity, we have joyed to be forlorn;
What, for us, are all distractions of men's fellowship and smiles?
What, for us, the goddess Pleasure, with her meretricious wiles?

You may tell that German college that their honour comes too late.
But they must not waste repentance on the grizzly savant's fate;
Though my soul may set in darkness, it will rise in perfect light;
I have loved the stars too fondly to be fearful of the night.

 

Obloquy; Offentlig fordømmelse. Meretricious wiles: Smagløse tricks. Repentance: Anger. Grizzly savant's fate: Det gråhårede genis skæbne.

https://www.naic.edu/~gibson/poems/swilliams1.html

Arkæologi: Telegram fra Göbekli Tepe

Göbekli Tepe: T-formet stele med skulptur af rovdyr og vildsvin i relief. Wikimedia Commons

 

Fårene bliver som fårehyrder og hyrderne som får, siger man, men det er noget, der tager tid, og ingen af dem dvæler længe i denne verden. 

J.R.R. Tolkien: De to Tårne

 

Fundet

Leo Tolstoy: Anna Karenina

Leo Tolstoy (1828 - 1910): Anna Karenina del 8 kap. 19 (1877) v/ EKS efter C. Garnett. Gutenberg.org  

Romanen Anna Karenina kritiserer den kvindelige kærligheds vilkår i russiske adelskredse - og er samtidig en beretning om forfatterens omvendelse til kristendommen og opdagelse af hvor godt og nyttigt man kan leve ude på landet, i modsætning til livet i hovedstaden, hvor man blot spilder tid og penge på tom og kostbar selskabelighed.

Uddraget er en beskrivelse af et tordenvejr som illustrerer personens sindsstemning; en ung fader, alvorligt i tvivl om sin livsanskuelse.

Levin er ikke jøde, som man måske skulle tro, men repræsenterer forfatteren.

På engelsk er "Levin" et arkaisk ord for lynstråle:

https://en.wiktionary.org/wiki/levin

Beslægtet med en gammelt russisk betegnelse for en fakkel:

https://en.wiktionary.org/wiki/%D0%BB%D1%83%D1%87#Russian

 

Levin gik ud af børneværelset og var igen alene. Øjeblikkeligt vendte han tilbage til en tanke, i hvilken der var noget uklart.

I stedet for at gå ind i dagligstuen, hvorfra han hørte stemmer, gik han ud på terrassen, støttede albuerne mod rækværket og stirrede ind i himlen.

Det var næsten mørkt nu, og mod syd var himlen skyfri. Tordenvejret var drevet i modsat retning; der kom stadig glimt af lyn og en fjern torden derfra. Levin lyttede til den monotone dryppen fra citronbuskene i haven og kiggede på den velkendte trekant af stjerner og Mælkevejens grene, som løb gennem dens midte.

Ved hvert lynglimt forsvandt Mælkevejen og selv de klareste stjerner, men så snart glimtet forsvandt, dukkede de frem igen, som om en hånd omhyggeligt havde kastet dem tilbage på deres pladser.

 

Going out of the nursery and being again alone, Levin went back at once to the thought, in which there was something not clear.

Instead of going into the drawing-room, where he heard voices, he stopped on the terrace, and leaning his elbows on the parapet, he gazed up at the sky.

It was quite dark now, and in the south, where he was looking, there were no clouds. The storm had drifted on to the opposite side of the sky, and there were flashes of lightning and distant thunder from that quarter. Levin listened to the monotonous drip from the lime trees in the garden, and looked at the triangle of stars he knew so well, and the Milky Way with its branches that ran through its midst. At each flash of lightning the Milky Way, and even the bright stars, vanished, but as soon as the lightning died away, they reappeared in their places as though some hand had flung them back with careful aim.

 

 

Filosofi: Heideggers spørgsmål til teknikken

Et inventarium. Udsnit af titelblad til Ole Worm: "Musei Wormiani" 1655. Wikipedia.

 

Indledning

Efter i 1920'erne at have opnået ry som fornyende europæisk åndsfyrste, blev Martin Heidegger i 1933 rektor for universitetet i Freiburg, samme år som nazisternes magtovertagelse.

Bjørnstjerne Bjørnson: Aftnen er stille

Bjørnstjerne Bjørnson (1832 - 1910): Aftnen er stille, timerne trille (1866)

Bjørnson var en af de gæve norske stridsdigtere (Wergeland, Ibsen, Grieg), men kunne også være ret inderlig.

I dette digt bruges naturen og natten som billede på et tilfælde af kærligheds-syge.

 

Aftnen er stille,
timerne trille
lydløse ned i det evige væld.
Kun mine tanker
lyttende vanker, -
vil hun ej komme i kvæld,
- ej komme i kvæld?

Vinteren drømmer,
stjernerne svømmer
gennem dens florlette syner og ler,
nævnende sommer,
elskov og blommer, -
tør hun ej møde mig mer,
- ej møde mig mer?

Havet, med panden
is-lagt mod stranden,
sukker i længsel og rejsesyg ro.
Skibe for anker,
sejlfyldte tanker, -
o, vi må findes, vi to,
- må findes, vi to!

Sneen har dalet,
tumlet og malet
eventyr-let den skovdunkle vej.
Dyrene lister,
slagskygger frister:
var det dit fodtrin, o nej,
- dit fodtrin, o nej!

Modet du savner,
rimfrosten favner
længselens grene, fortryllet du står.
Men jeg tør sprænge
dækket og trænge
ind, hvor i drømme du går,
- i drømme du går.

Tycho Brahe: De Nova Stella

Tycho Brahe (1546-1601): De Nova Stella (1573)

Tycho Brahe blev som barn på det nærmeste kidnappet og adopteret af en velhavende, men arvinge-løs onkel. Han voksede op på et gods i Skåne og her oplevede han i 1572 det syn, som førte ham ind på den astronomiske løbebane.

Beskrivelsen af fænomenet - som vi nu ved var en eksploderende stjerne, en nova - har adskillige knæfald for kristendommen. Dengang ønskede ingen, heller ikke fra samfundets allerhøjeste klasser, at blive beskyldt for kætteri eller vantro. En begynder ud i astronomien bør ikke udfordre det konventionelle verdensbillede for voldsomt. Forsigtighed er en dyd.

Han foregiver ikke at vide, hvad det er han har set, men hævder samtidig, at det er der heller ingen andre som ved, hverken naturforskere eller teologer.

I hovedsagen er han ude på at foretage nøjagtige observationer og fremlægge facts. Teorier om universets beskaffenhed må bygge på facts. Det er det radikalt moderne ved Tycho Brahes tilgang til astronomien.

Tycho Brahe var ikke nem at omgås og en slem bondeplager. Men han satte nye standarder for den astronomiske videnskab. Det står tilbage.

 

Om den nye og aldrig siden Verdens begyndelse i nogen tidsalders erindring før observerede stjerne, som viste sig for allerførste gang i slutningen af forgangne år.

Den 11. november sidste år, da jeg efter solnedgang som sædvanlig betragtede stjernerne på den klare himmel, blev jeg opmærksom på, at der lige over mit hoved strålede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i forhold til de andre. Lige siden min barndom har jeg været fortrolig med alle himlens stjerner (denne viden er nemlig ikke så vanskelig at opnå), og jeg var helt sikker på, at der aldrig før havde været en stjerne på dette sted på himlen, eller i så fald en meget lille stjerne helt uden denne markante klarhed.

Jeg blev i den grad slået af forundring over dette, at jeg såmænd ikke ville tro mine egne øjne. Men da jeg fandt ud af, at også andre kunne se den, når de fik udpeget stedet, var jeg ikke mere i tvivl om, at der virkelig havde vist sig en ny stjerne dér. Det var i sandhed det største af de mirakler, der er indtruffet i naturen siden Verdens skabelse. Det kan i hvert fald sammenlignes med det, som indtraf ifølge de hellige skrifter: Solens gang blev holdt tilbage på Josvas bønner, og på det himmelske slagtoffers tid blev den formørket. 

Alle filosoffer er nemlig enige om (og det ligger i selve sagens natur), at der i den himmelske verdens ætheriske region ikke foregår nogen forandring i form af tilblivelse eller tilintetgørelse. Tværtimod kan himlen og de ætheriske legemer, der findes i den, ikke øges eller mindskes og ikke ændres i antal, størrelse, lysstyrke eller på nogen anden måde.

Himlen er og bliver altid den samme, sig selv lig og i alle henseender upåvirket af tidens tand. Desuden bevidner alle videnskabsmænds observationer foretaget gennem nogle tusinde år, at alle stjerner har haft samme antal, position, orden, bevægelse og mængde, som astronomiens udøvere ved omhyggelige observationer kan se, at stjernerne stadig har. (...)

 

Kilde:

kortlink.dk/kb/2baxh

Jeppe Aakjær: Karlsvognen

Jeppe Aakjær (1866 - 1930): Rugens Sange (1906)

Karlsvognen er blandt de første stjerne-figurer børn lærer at kende, tillige med stjernebilledet Orion.

Karlsvognen - del af stjernebilledet Store Bjørn - bringer lidt orden i stjernemylderet. Og orden giver tryghed i dette svimlende univers.

 

KARLSVOGNEN

I det vældige Rum, hvori Kloderne svæver,

hvor de drager som Flager af Mulm og af Lys,

hvori Stjernernes Tusinder flimrer og bæver

under Almagtens Pust og det Eviges Gys -

 

I det Tavshedens Dyb er du sat til at vandre

med din knækkede Stang omkring Nordboens Pol,

og naar Jordbuens Skygger har taget de andre,

staar du lige ukuet, syvstjernede Sol!

 

Jeg har talt dine Hjul, før jeg knap kunde stave,

jeg har ridset dit Billed i Rudernes Rim;

jeg har set dig saa stor over sneede Grave,

men saa bleg, naar det gjæred i Vaarnattens Kim.

 

Laa jeg skræmmet i Drømme om Farer derude,

og jeg løfted fra Puden min brændende Kind,

stod du tindrende tavs i min øverste Rude

og gød lysende Fred i mit barnlige Sind.

(...)

Hafez: The Day Sky

Hafez (1310-90): The Day Sky

Islamisk mystik er en sund modvægt til det doktrinære islam. Perseren og sufien Hafez var tilhænger af "hiin enkeltes" oplevelse og selvstændige fortolkning af Guds hensigter og veje.

Der falder også stjerner om dagen, men vi kan ikke se dem. Når stjerner - og mennesker - falder og dør, griber de Guds hænder og går ind til ham.

 

Let us be like
two falling stars in the day sky.

Let no one know of our sublime beauty
as we hold hands with God
and burn

Into a sacred existence that defies –
that surpasses
Every description of ecstasy
and love.      

Sider

Abonnér på Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays RSS