Verlaine: Udmattelse

Paul Verlaine (1844 -96)  Langueur. Fra "Jadis et Naguère" (1884)

 

LANGUEUR
Je suis l'Empire à la fin de la décadence
Qui regarde passer les grands barbares blancs
En composant des acrostiches indolents,
D'un style d'or où la langueur du soleil danse.

 

UDMATTELSE
Jeg er Imperiet i dekadencens sidste dage
Som ser de høje blonde barbarer begå
Ligeglade forbrydelser, i en stil som guld
Hvori det dovne solskin danser.

 

LANGEUR
I am the Empire in the last of its decline,
That sees the tall, fair-haired Barbarians pass, - the while
Composing indolent acrostics, in a style
Of gold, with languid sunshine dancing in each line.

 

Dette er 1. strofe af en sonet. Dansk: EKS. Engelsk: Gertrude Hall.