Russisk skizofreni
Man kan rejse til verdens ende på en løgn, men hjemturen bliver besværlig.
– Russisk ordsprog.
I krig er løgn et vigtigt våben. Sandheden bør skjules bag en livvagt af løgne, som Winston Churchill udtrykte det.
Så – selvfølgelig lyver modstanderne i den ukrainske krig. Men man kan nok undre sig over hvorfor russerne lyver så ofte og så klodset?
En af Ruslands vigtigste løgnehistorier er som bekendt, at Ukraine er regeret af et kartel af degenererede narko-nazister – og derfor må landet afvæbnes og afnazificeres. Denne løgn er længere end langt ude, men som mentalt våben over for historieløse og uoplyste russere er den åbenbart formålstjenlig og tilstrækkelig.
Hønselogikken er: 1) Ukraine (og hele den vestlige verden) er nazistisk. 2) Nazister går ikke i krig med hinanden. 3) Derfor er russerne de flinke fyre og Ukraines redningsmænd i ”den specielle operation”. Uanset hvor mange ukrainere der dør en alt for tidlig død.
Operationen har imidlertid ikke til formål at forgifte et par oligarker og/eller overløbere, men at gøre en hel nation til slaver. Og videre: at intimidere, splitte og ødelægge demokratisk sindede nationer.
Der bor en skizofreni i dette. En ”speciel operation” må være en hemmelig affære, som involverer så få agenter som muligt. Men en ”operation”, hvor halvtreds tusinde soldater en tidlig februarmorgen moser af sted mod Kyiv, kan umuligt være hverken speciel eller hemmelig.
Den russiske regering bildte sig ind, at krigen mod Ukraine kunne klares i et snuptag med landets stående hær. Man mente ikke det var nødvendigt at erklære krig, som er det legale grundlag for at mobilisere reserverne. Den udvikling ville have været meget upopulær i befolkningen. Derfor valgte man at kalde aktionen noget andet end krig. Den ukrainske krig blev, som så meget andet i Rusland, pakket ind i en løgn.
I Rusland er operationen i Ukraine – bogstavelig talt – en offentlig hemmelighed. Det hemmelige (og derfor unævnelige) ved operationen virker som et skizofreni-fremkaldende våben mod den russiske befolkning. Man skal lære at tro på to ting, på samme tid.
Der er krig. Tusindvis af landets sønner kommer hjem i kister og ligposer. Priserne stiger, og udbuddet af varer bliver mindre og dårligere, fordi "uvenlige" landes sanktioner begynder at virke. Everybody knows that the captain lied...
Men – der er ikke krig! Det er strafbart for jævne russere at sige, at Rusland er i krig med Ukraine – og resten af verden. Derfor er det også forbudt at spekulere over, hvorfor man ikke må bruge det lille frække ord om den specielle operation. Eller hvorfor den blev sat i gang. Tankefrihed forudsætter talefrihed.
Rusland må være det første land i verdenshistorien, som ved lov har forbudt krig – i omtalen af krig.
Tilsigtet eller utilsigtet har forbuddet mod at mene, at A = A eller krig = krig, udviklet sig til en nederdrægtig psykologisk operation mod den russiske befolkning. Det er kun svage regimer, som bruger den slags metoder. Men de virker. Når en russer siger, at hun ikke interesserer sig for politik, er det kode for: ”jeg er bange for politiet”. Sikkerhedspolitiet skal nemlig nok sørge for, at borgerne mister deres meningers mod. Holdningsløshed er jo også en holdning.
Hvis krig ikke = krig, er det ligegyldigt om løgnehistorierne hænger sammen. Eller at målene for den specielle operation skifter som situationen ved fronten ændrer sig. Koncepterne er brudt sammen i regimets newspeak. Krig er fred. Lev med det.
Ruslands utallige, dumme og vilde løgnehistorier om den ukrainske krig viser tydeligt, at mange medlemmer af den russiske elite er fløjtende ligeglade med, hvorvidt verden regner dem for en bande ondskabsfulde idioter. De føler sig stadigvæk sikre i deres borge. Deres store livvagt af dumme løgne viser imidlertid, at denne nomenklatura både foragter og frygter sit eget folk.
Elitens frygt for folket ses også i de strenge straffe for at tale og tænke anderledes om krigen i Ukraine. For indeværende frygter den russiske elite ikke folket tilstrækkeligt til at forandringer kan opstå.
Muligheden for at de kan opstå vil afhænge af krigslykken.
Slutbemærkninger:
Sun Tzu siger: ”Al krigsførelse hviler på bedrag.” Løgn er en nødvendig ressource i krig.
https://internetdidaktik.dk/node/36
Forfatteren Umberto Eco beskriver fjorten af fascismens kendetegn i bogen ”Ur-fascism” (1995). Man kan sætte flueben ud for alle fjorten punkter, når det gælder nutidens Rusland. Ét kendetegn ved et fascistisk styre er dets fattige (og dermed intetsigende) sprog.
All the Nazi or fascist schoolbooks made use of an impoverished vocabulary, and an elementary syntax, in order to limit the instruments for complex and critical reasoning.
Den ukrainske journalist Volodymyr Zolkin interviewer russiske krigsfanger. Underholdende og belærende.
http://kortlink.dk/youtube/2gcza
Journalisten Norbert Ohler har skrevet historien om de virkelige narko-nazister. Tonsvis af meta-amfetamin i Det tredje Rige. Wollen Ihr der totale Rausch?
Ang. double-bind:
https://denstoredanske.lex.dk/double-bind
Leonard Cohen: Everybody knows:
https://www.youtube.com/watch?v=8IfmiKnZi3E