Note: Intellektuel ejendomsret


“Patent” kommer af det latinske tillægsord "patens" som - besynderligt nok - betyder “åben”, "fri", "tilgængelig". 

Et patent er en offentlig kundgørelse om at en person, eller en virksomhed, er tildelt statsgaranterede rettigheder over en opfindelse, fx et lægemiddel, som potentielt kan redde millioner af menneskeliv.

Som udgangspunkt er dette rimeligt nok. Og vi kender til hudløshed argumentet: Hvis ikke medicinalindustriens rettigheder beskyttes, har den ingen interesse i at bruge penge på at udvikle ny, livreddende medicin.

Men måske kommer medicinen ikke i brug i større omfang, fordi patent-rettighederne gør, at medicinalfirmaerne selv kan sætte prisen. Der findes ikke nogen fri prisdannelse, hvis ét eller to firmaer har eneret på en vare.

Et eksempel er midler til HIV/AIDS-behandling. De er forholdsvis dyre, og folk i fattige lande har ikke råd til dem. Som en løsning på det problem begyndte Cuba i 2001 at producere sine egne kopier, efter fremgangsmåder og formler, patenterede i USA.

Hvad kunne amerikanerne gøre ved det? Det er så gammeldags at sende marinekorpset afsted. 

https://khn.org/morning-breakout/dr00003489/    

Det fattige Cuba har - formodentlig også af denne årsag - ganske godt styr på HIV/AIDS.

https://www.who.int/bulletin/volumes/94/12/16-021216/en/

Og sådan betales private firmaers ejendomsret, og ret til indtjening, med liv og velfærd. 

Ophavsret over ord, billeder og musik er i samme juridiske klasse - kunstnere har rettigheder til deres tanke-værker. Hvilket grundlæggende også er rimeligt. Det er ikke mange kunstnere, som kan leve fedt og højt af deres kunst. Hver en krone tæller i budgettet. Samtidig sikrer royalties til fx musikere, at andre kan bruge deres værker. Noget for noget.

Men det er vanskeligt at forstå, hvorfor der i Danmark går 70 år, fra en kunstner holder op med at trække vejret, til kunstnerens værker - bestemte kombinationer af ord, former eller toner - er public domain. 

De døde har ikke brug for royalties. Men det har kunstneres børnebørn åbenbart. De får noget - for ingenting.

Et eksempel er de fintfølende arvinger til billedhuggeren Edvard Eriksen (1876 -1959). De kommer efter enhver, som publicerer billeder af bedstefars rimeligt uinteressante statue, turistfidusen "Den lille Havfrue". Det eneste arvingerne nogensinde har gjort, er at hyre en sagfører til at skrive regninger ud.

Denne lille pengemaskine kører til og med 2029. Alle er bange for dem.

http://kortlink.dk/dr/2cdyu

Også Wikipedia.  

https://da.wikipedia.org/wiki/Den_lille_Havfrue 

I min indsamling af tekster om nattehimlen, “Stjernedigte”, måtte jeg af samme grund udelade en mængde spændende kunstnere. Det er besværligt at spørge et dusin forskellige forlag om lov til at bringe (uddrag af) rettigheds-behæftede tekster. Og måske skal man til lommerne. Selv hvis formålet er folkeoplysning og forskning. 

B.S. Ingemann, Mark Twain eller Leo Tolstoy er der heldigvis ingen problemer med.

https://internetdidaktik.dk/notitser