Marie Howe: Efter Stephen Hawking

Marie Howe: Efter Stephen Hawking (2020) v/ EKS

Drømmer du af og til om at vågne op til den enhed, vi engang var?
Så kompakt, at ingen havde brug for en seng, mad eller penge -
Ingen kunne gemme sig på et af skolens toiletter
Eller være alene hjemme og åbne skuffen, hvor pillerne ligger.
Ethvert atom tilhører mig, så godt som det tilhører dig. Husker du?
Der fandtes ingen natur. Ingen dem. Ingen undersøgelse
Afgjorde, om elefanten sørgede over sin tabte kalv
Eller om koralrevet følte smerte. Tilsvinede oceaner taler hverken
Engelsk, farsi eller fransk
Om vi kunne vågne op til hvad vi var
Da vi var ocean, og før det, da himlen var jorden og dyret var energi
Og klippen flydende og stjerner rum og rummet var ikke
Slet ikke - ingenting
Før vi begyndte at tro, at mennesker var så vigtige
Før denne skrækkelige ensomhed
Husker molekylerne det, som engang var, før noget skete?
Intet jeg, intet os, ingen, ingen var
Intet udsagnsord, intet navneord
Blot en bittelille prik, overfyldt med
Er er er er er
Alt, alting, hjemme

https://www.brainpickings.org/