Lygtemændene er i byen - igen
Når man kalder et fænomen “Lygtemænd” har det en betydning af illusion, forførelse, bluff, noget potentielt skadeligt.
Men - hvad skal en skolet skeptiker, helst på jævnt dansk, kalde fænomenet “Unidentified Aerial Phenomena” - UAP - førhen UFO? Fra at have været noget mestendels konspirations-tænkere og lettere ustabile personer talte om, er fænomenet nu på vej ind i den politiske offentligheds maskinrum.
Berlingske Tidende skriver om det: http://kortlink.dk/berlingske/2bsx2
The New Yorker: http://kortlink.dk/newyorker/2bsx4
Politico: kortlink.dk/politico/2bsx5
NBC: http://kortlink.dk/nbcnews/2bsx9
Listen kunne gøres meget længere.
Det arbejde har Wikipedia heldigvis gjort: http://kortlink.dk/wikipedia/2bsx6
De fleste mennesker har i mange år vidst, at det ikke er i alle sammenhænge, det bringer anseelse at sige “Jeg har set en UFO”. Det lader til, at der er ved at ske en “aftabuisering”.
Åbnes der op for sluserne af overtro, eller er der “hard facts” bag? Det sidste lader til at være tilfældet. Ikke alle observationer kan afvises som “støj”. Hvis USA´s forsvar tager det alvorligt, at der tilsyneladende futter ukendte fænomener rundt i landets luftrum, så bør andre i det mindste se på, hvorfor det netop er i løbet af de seneste par år, at det gøres offentligt, at UAP’s tages alvorligt. Altså også af de, der betjener landets hårdtslående militære isenkram.
Et fænomen er noget (= et eller andet) som træder frem. Det kan være en begivenhed - noget givet - som udfordrer og kalder på forklaring.
Har vi at gøre med et tidens tegn? Hvis, hvad er det tegn på, og hvad er grunden?
Magt gennem magisk tænkning? Forførelse og afledning? Distraktion eller reel bekymring for landets sikkerhed?
Uanset årsag, så er disse lygtemænd i luften ikke længere et randfænomen, men noget alvorlige medier skriver langt og bredt om.
Det eneste vedvarende ved fænomenet UAP/UFO er, at ingen er blevet et klap klogere i de 70 - 80 år, emnet har været på debat-menuen, sådan on-and-off. Det nyhedsværdige er emnets forøgede legitimitet, ophævelsen af et tabu i vores måde at være sammen på...måske er det nu, i mindre grad, et uønsket emne.
Det undvigende er stadigvæk det vedvarende ved fænomenet. I mangel af oplysninger må vi sige, at selve manglen på pålidelige oplysninger er fænomenets kerne, det essentielle. Det, der ikke sker, er det påfaldende. Fænomenet er der, og dog ikke.
Det, der kendetegner lygtemænd er, at man ikke aner, hvad det er man ser, men noget ser man.
Lygtemænd undviger - og leder de vandrende i fordærv ude i mosen…
Derfor virker det rimeligt at kalde fænomenet - lygtemænd.
Nogen pludselig “åbenbaring” skal vi ikke forvente. Måske er det godt at de, der har set mærkelige ting på himlen, ikke længere behøver at føle sig brændemærket, hvis de kommer til at tale over sig til familiefesten.
Hvis messingbehængte ledere af verdens største forsvars-maskine tør risikere deres renommé, så tør andre vel også være med i klubben - af knaldpotter?
Det her er en sag for folkemindeforskere og antropologer.
Min umiddelbare for-mening er, at debatten om UAP minder om en Cargokult.
Men det er ikke et synspunkt, jeg står hårdt og fast på.
Cargokulte centreres omkring handlinger, hvormed en "primitiv" teknologi forsøger at efterligne og efterstræbe "højt" udviklet teknologi. Debatten - offentliggørelsen af det nye om holdningen til UAPs - har efterstræbelsen af (viden om) en ukendt, men formodentlig højt udviklet, teknologi til fælles med Cargokulte.
Det nyhedsværdige er, at efterstræbelsen af teknologi nu er del af en diskurs, som har nået de højeste echeloner i den amerikanske hærs ledelse.
Men, men og men: Kan man kalde en offentlig samtale om fænomenet UAP for "efterstræbelse af højt udviklet teknologi"? Er der overhovedet taget tale om en teknologi? Er teknologi-analogien ikke lidt for nem?
Der er teknologi indblandet i stort set alt, hvad mennesker foretager sig. Både praktisk og ideologisk. Jeg har en fornemmelse af, at analogien mellem Cargokulte og fænomenet UAP hurtigt kommer til at mangle ben at gå på.
Her er en nærmere beskrivelse af cargokulte. Ud fra et dansk eksempel - Orthon-bevægelsen.
https://internetdidaktik.dk/de-forsvundne-rejsendes-droem
En af de ældste krikker i teori-cirkusset omkring UFOer er den jungianske idé om at disse ukendte flyvende genstande er bevidsthedsfænomener og - samtidig - fysiske fænomener. Bag dette ligger en antagelse om, at der ikke findes en fast og klar grænse mellem det indre og det ydre, mellem psyke og physis. C.G. Jung havde ingen formening om, at det drejer sig om "virkeligt" eksisterende rumskibe. Han antog blot, at mennesker, i en teknisk tid, ser de gamle nisser og trolde på en teknisk måde. Det drejer sig om en art projektioner af den kollektive psyke...
Teorien er tosset, men dog en af de mindre tossede. Det siger en del om hele feltet.
Et essay om lygtemænd - i en anden sammenhæng:
https://internetdidaktik.dk/filosofi-lygtem%C3%A6ndenes-lys