Leo Trotskij og den permanente revolution

På det seneste er det blevet helt klart, at Rusland er ramt af svær demens - foruden anfald af paranoia. Patienten er p.t. selvskadende og udadreagerende. Det har været nødvendigt at isolere patienten.     

Senile imperier har det med at glemme, at deres storhedstid er forbi.

Foreløbig konklusion: Rusland er et narreskib.

https://en.wikipedia.org/wiki/Ship_of_Fools_(painting)

Man aner en duft af revolution. 

https://www.youtube.com/watch?v=-NJbZ0Ikn7w

Det kan være opmuntrende at mindes, hvordan russerne i årene 1905 - 1917 lavede revolution(er) og skaffede sig af med det skadelige zarstyre.  

Russeres tålmodighed med zaren begyndte at slippe op i 1905, da Japan vandt den Russisk-Japanske krig. Et prestigetab af rang for styret, som førte til at landet fik sig en forfatning og et parlament - desværre blot en diskussionsklub med ret til at rådgive regeringen. Det debile zarstyre bimlede videre og gik uforberedt ind i 1. verdenskrig. 

Ruslands deltagelse i krigen mod Østrig-Ungarn og Tyskland var, samlet set, én langtrukken katastrofe. Foråret 1917 stemte russiske soldater nej til krigen - med fødderne. De deserterede i horder - og lavede revolution derhjemme.  

Ruslands røde etpartistyre konsoliderede sig i slutningen af 1920'erne, og nu viste det sig, at mange af Zarens dumme og onde nisser var flyttet med ind i den nye Sovjetstat. F.eks. en grundfæstet mistro til omverdenen,  forøvrigt godt næret af fjottede interventioner fra Englands og Frankrigs side mod det røde styre.

Listen er lang over de ubehagelige følger af den russiske revolution: udsultningen af Ukraine 1932-33, GULAGS stats-slave-industri, personkulten omkring Stalin…

På positivlisten kan f.eks. noteres, at russiske kunstnere i 1920-erne havde stor frihed og skabte visionær verdenskunst, indtil isen igen lagde sig over det russiske samfund og en kedelig ensretning satte ind. 

Men - færdig med jeremiaderne og tilbage til begyndelsen, hvor Leo Trotskij (1879 - 1940) var den unge sovjetstats første forsvarsminister og ledende personlighed i skabelsen af Den røde Hær, som førte de russiske revolutions-krige til ende.

Siden blev Trotskij fordrevet fra Sovjetunionen af Stalin. I udlændigheden brugte han sit betydelige intellekt på at organisere en modmagt til ærkerivalen. 

Han skrev også sit hovedværk: “Den russiske revolutions historie”. 

Heri beskrives en række forhold, man bør være opmærksom på, i forbindelse med udviklingen i en revolutionær situation. Samt en klargøring af målet med en revolution. 

I kondenseret form:     

Masserne er udmærket i stand til at organisere sig i beslutningsdygtige råd, eller sovjetter. Dette foregår oftest på kaserner og i fabrikker.  

Et revolutionært parti må følge folkestemningen, som kommer til udtryk i sovjetterne. Hvis folket kræver brød, fred og jord, må det være partiets politik.    

Det gamle styre er svagt, hvis man kan iagttage fraternisering mellem demonstranter og de soldater, som skal beskytte staten. 

Under en revolution vil der i en periode eksistere to magter i landet, en dobbeltmagt-situation. 

Målet for en frugtbar revolution må være en permanent revolution. 

Heraf følger, at den nye stats ledere skal kunne stilles til ansvar for deres beslutninger og handlinger. 

Ingen ledelsespost må besættes af samme person i længere tid ad gangen.

Det var, hvad jeg valgte at trække frem af Trotskijs revolutionære erfaringer.

Just in case - hvis (og hvis) russernes tålmodighed med deres sindssvage styre en dag slipper op. Desværre har Rusland et stort strategisk lager af den vare at trække på.

I forhold til en diktator kan man være bombesikker på, at loyaliteten kun går én vej. En diktator pisser folk ned ad nakken, mens han fortæller dem, at det regner. Styret lever så længe herskeren er, eller fremstår stærk og velgørende.

Netop derfor risikerer den ledende komodovaran i Kreml at blive en død varan, hvis ikke han leverer sejrsparader - og forbrugsvarer - til folket. 

Rusland har ingen mangel på uvenner. Tiden vil vise, hvem der har de dybeste lommer.   

Den russiske revolutions historie er stadig "i trykken". Godt klaret af et 90-årigt historieværk. 

https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_Russian_Revolution 

https://www.saxo.com/dk/history-of-the-russian-revolution_leon-trotsky_epub_9780241301326