Stjernedigt William Heinesen 1

William Heinesen

Sange mod Vaardybet (1927)

 

Opbrud

Vaarlige Stjerner stiger

frem bag Havets Rand.

Sagte skummer om Skibet

det grønligt-dæmrende Vand.

Store Stjerner blafrer

som Baal ved Havødets Rand.

 

Foran os glitrer i Hvælvet

en myldrende Maanebro -

en Vej ind til Søvnen og Drømmen

i Nattens Havbliks-Ro.

Henrykt stejler mod Hvælvet

den lynende Maanebro!

 

Storer Stjerner blafrer

over den sunkne Kyst.

Dybdernes rolige Riger

favner os gæstmildt og tyst.

Stjerner flyder paa Havet

over den sunkne Kyst.

 

Sjælen vaares, og Drømmen

er endeløst varm og vild.

Hvælvenes funklende Spejle

laaner Ild af dens Ild.

Alle de isede Stjerner

varmer sig ved dens Ild.