Stjernedigt T.S. Eliot

T.S. Eliot. Ødemarken (1922)

 

Hvad tordenen sagde

(...)

I dette elendige hul her mellem bjergene. I det blege måneskin synger græsset over de sløjfede grave omkring kapellet. Der står den tomme kirke, nu er den blot vindens hjem. Ruderne er borte og døren klaprer. Tørre knogler tager ingen skade af. Kun en hane stod i et lynglimt på kirkens rygning: Kyk-li-ky-kyk-li-ky.

Så gav et klamt pust varsel om snarlig regn.  

Ganges var sunket, de slappe blade ventede på regn, mens sorte skyer samledes langt borte over Himalaya. Junglen lå krummet sammen, stille. Da talte tordenen:

DA

(...)

 

Digtet + indledning:

http://internetdidaktik.dk/ts-eliot-hvad-tordenen-sagde