Stjernedigt Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen: Lille Verden (1942)

 

FORÅR 1942

Nu spinder den drømmende måne

sit dæmpede, slørede spind,

smyger sig ind over huse og vej,

blidt som et pigeligt sind.

 

Sænker sit sølv over skovene,

hvisker, at somren er nær -

da skælver sagte i vindens sus

de unge, knoppede trær.

 

Dyrene sover uroligt

i nat under stjernernes tegn,

de drømmer om isfrit, blinkende hav

og drivende sommerregn.

 

Længslerne løsnes og lever

som hvide kastanielys,

vindene jager det visne løv,

om lidt skal alt liv fornys.

 

Våren er kommet til verden;

se hvor det pusler og gror -

den stryger med milde hænder om

vor trætte, sårede jord.