Stjernedigt R. M. Rilke

Rainer Maria Rilke: Nachthimmel und Sternenfall v/ Erik K. Sørensen

 

Nachthimmel und Sternenfall

Der Himmel, groß, voll herrlicher Verhaltung,
ein Vorrat Raum, ein Übermaß von Welt.
Und wir, zu ferne für die Angestaltung,
zu nahe für die Abkehr hingestellt.

Da fällt ein Stern! Und unser Wunsch an ihn,
bestürzten Aufblicks, dringend angeschlossen:
Was ist begonnen, und was ist verflossen?
Was ist verschuldet? Und was ist verziehn?

 

Nattehimmel og stjerneskud

Himlen er så stor, fuld af herlig ro
et forråd af rum, et overmål af verdener.
Og vi, som ikke er med i planen, fordi vi bor for langt borte,
er alt for nær ved at blive sagt op og sat til side.

Der faldt en stjerne! Med bestyrtede
himmelvendte øjne ønsker vi inderligt svar:
Hvad er begyndt, og hvad er afsluttet?
Hvad skylder vi? Og hvad har vi forspildt?