Stjernedigt Octavio Paz

Octavio Paz: Den dobbelte flamme v/ Iben Hasselbalch (1993)

 

I antikken fremstillede man planeten Venus, morgenstjernen, som en ung fakkelbærer: Lucifer (lux, lucis: lys + ferre: at bære). Da Hieronymus skulle oversætte en passage i Det Ny Testamente hvor Jesus taler om Satan der "falder ned fra himlen som et lyn", benyttede han den betegnelse der blev brugt om morgenstjernen: Lucifer.

En heldig betydnings-glidning: At kalde den oprørske engel, den smukkeste engel i den himmelske hærskare ved samme navn som den herold, der bebuder morgenens komme, viser oversætterens både poetiske og moralske opfindsomhed: Lys er uadskilleligt fra mørke, himmelflugt uadskilleligt fra fald.

I centrum af det ondes absolutte mørke viste der sig et ubestemmeligt skær: dagningens svage lys. Lucifer: begyndelse eller fald, lys eller mørke? Måske begge dele.

 

https://www.poetryfoundation.org/poets/octavio-paz