Stjernedigt Mikael Niemi

Mikael Niemi: Populærmusik fra Vittula (2000) v/ Lise Skafte Jensen

Op med dørhaspen og ud i natten. Stjernehimlen åbnede sig i sin uendelighed. Måneseglet vuggede som en robåd i horisonten. Jeg kunne skimte Himalayas kæmper som spidse silhuetter til alle sider. Stjerneskæret var så stærkt, at det skyllede ned over jorden som hvide stråler fra en kæmpemæssig si.

Jeg tog rygsækken på, og bare den beskedne anstrengelse fik mig til at gispe efter vejret. Små prikker af iltmangel for rundt i synsfeltet. Hosten rev i struben. Et tørt skrald 4400 meter over havet. Foran mig kunne jeg skimte den sti, som løb stejlt op ad den stenede bjergside, til den forsvandt ud af syne i mørket. Jeg begyndte meget langsomt at klatre.

https://en.wikipedia.org/wiki/Thorong_La