Stjernedigt Michael Ende

Michael Ende: Momo v/ Erik Jensen (1973/ 1981)

 

Da Gigi var færdig med eventyret, tav de begge et stykke tid, så spurgte Momo: "Fik de så hinanden senere hen?"

"Det tror jeg nok", sagde Gigi, "- senere hen."

Og er de døde nu?"

"Nej", sagde Gigi med overbevisning. "Det ved jeg tilfældigvis ganske nøje. Tryllespejlet gjorde kun én dødelig, når man kiggede i det alene, men hvis man kiggede to sammen, så blev man udødelig igen. Og det gjorde de to."

Som en stor, rund sølvskive hang månen oppe over de sorte pinjer og fik ruinens gamle sten til at lyse gådefuldt. Momo og Gigi sad ganske stille ved siden af hinanden og kiggede længe op mod månen, og de følte ganske tydeligt, at de i dette øjeblik begge var udødelige.

 

https://litteratursiden.dk/anmeldelser/momo-af-michael-ende-0