Smålandshavet i farver

 

SMÅLANDSHAVET I FARVER

 

Mit livs svømmebassin

Ferskvandsgrønt

Fuldt fra bred til bred af  

Vand, sand, sten, fisk, tang, sommerbørn og

Vandmænd, bølger, slam, skibe og

Solspejlinger, flaskegrønne tangmarker og

Tilfældigt drivende radioaktive isotoper 

Glitrende sommermorgenfrisk hele kysten rundt

Ser jeg gennem flyvemaskines rude

Alle øerne ligger hvor de skal jf. kortet  

 

Fiskere i waders

Deres øjne og hud

Renses af salt og jod

De fanger dagens ørreder

Og ude på Storebælts vandflod

Glider dagens skibe forbi mågerne

Samler sig i anledning af ingenting

Er det meste af alting – og bag ingenting

Dirrer intets flygtige geometri langt borte

I digtet finder jeg ilden i stenen under vandet

Lave okkergule klinter i skarpe silhuetter mod solnedgangen

Skrider ned i fortiden – vandet stiger, umærkeligt, uophørligt 

 

Der sejler skibe derude, skibe siger jeg! slanke hvide skibe i kimingen!

På bundgarnspælene tørrer skarverne vingerne og skider på

Om bølgerne ikke laver den samme lyd mod stenene to gange i én evighed

Fugtige utugtige lår mod bådebros soltørrede splintrende træ

Vi bygger en sandborg, en juvelborg i solen

Og dér stiger Afrodite op, lys, slank og duftende af salt!

Hun har en perlekæde om halsen

Den giver hun mig på, mens jeg fisker med ord

I virke-lighedens Smålandshav

 

Vi cykler hjem fra sommerens sidste svømmetur

Og jeg tænker igen med tavse ord på klinterne

Skåret af landets hjemmelavede lerbrød

Med muldskorpe og solbagte sten i krummerne

En aften under sortblå skyers

Kornmodsglimt

Et kys i gadedøren

 

Skumbræmme langs overskyllede sten

Spydspidser af trækfugle kanter sig mod syd

Vestenblæsten siger farvel til Fuglegæsten

Møllerne ved Karrebækstorp skarpt skårne

Mod novembersolnedgangs nattekolde lys

En meteor trækker røgspor på nattehimlen

En metafor falder glødende ned på 

Bølgernes kviksølvmåneskær 

 

24-11-2012