Otto Gelsted

Otto Gelsted: Mennesket (1920)

Jordens Ild under mig, over mit Hoved et Univers af tilintetgørende kulde. Til alle Sider de grønne Lande, det blaa Hav, Horisontens skønne, vandrende Ring.

Paa en Kugleskal i Rummet balancerer jeg mellem Driftens altopslugende Vanvid og Tankens forstenende Kulde.

Mellem Afgrund og Afgrund bygger jeg Livet op, Toner og smag, Skibe og Byer, Farvens Vidunder og Digtet, der spejler Alverden.