Internetdidaktik- Erik Kruse Sørensens essays

William Shakespeare (1564 - 1616): Hamlet 2.akt v/ Edvard Lembcke & Henning Krabbe

Den forelskede Hamlet kurtiserer Ophelia og kommer med garantier for sin oprigtighed.

Desværre er hun en ung forvirret pige, som ikke forstår det sindssyge magtspil ved hoffet, Hamlet er rodet ind i.

Forholdet ender så galt, som det skal i en tragedie.

Tvivl om, at lyse stjerner skinne,

Tvivl om, at sol går op og ned,

Tvivl om at sandheds magt skal vinde,

Tvivl aldrig om min kærlighed.

Heinrch Heine (1797 - 1856): Atta Troll. (1843) v/ Herman Scheffauer

Cirkusbjørnen Atta Troll har et hårdt liv. Ind i manegen og løbe rundt, tilbage i buret; tæv, sult og kedsomhed. Af og til tænker han på hvordan det mon går til efter døden.

Vil også han engang blive fri og frelst og få lov at danse til ære for den store bjørnegud, oppe i himlens stjernetelt?

Hvis bjørne havde guder, hvordan ville de se ud?

Canto VIII

(...)

High upon his golden throne
In yon splendid tent of stars,
Clad in cosmic majesty,
Sits a titan polar bear.

Spotless, gleaming white as snow
Is his fur; his head is decked
With a crown of diamonds
Blazing through the central vault.

In his face bide harmony
And the silent deeds of thought,
And obedient to his sceptre
All the planets chime and sing.

At his feet sit holy bears,
Saints who suffered on the Earth,
Meekly. In their paws they hold
Splendid palms of martyrdom.

Ever and anon they leap
To their feet as though aroused
By the Holy Ghost, and lo!
In a festal dance they join!

Tis a dance where saintly gifts
Cover up defects of style,—
Dance in which the very soul
Seeks to leap from out its skin!

I, unworthy Troll, shall I
Ever such salvation share?
Shall I ever from this drear
Vale of tears ascend to joy?

Shall I, drunk with Heaven's draught,
In that tent of stars above,
Dance before the Master's throne
With a halo and a palm?"

Droben in dem Sternenzelte,

Auf dem goldnen Herrscherstuhle,

Weltregierend, majestätisch,

Sitzt ein kolossaler Eisbär.

Fleckenlos und schneeweiß glänzend

Ist sein Pelz; es schmückt sein Haupt

Eine Kron' von Diamanten,

Die durch alle Himmel leuchtet.

In dem Antlitz Harmonie

Und des Denkens stumme Taten;

Mit dem Zepter winkt er nur,

Und die Sphären klingen, singen.

Ihm zu Füßen sitzen fromm

Bärenheil'ge, die auf Erden

Still geduldet, in den Tatzen

Ihres Martyrtumes Palmen.

Manchmal springt der eine auf,

Auch der andre, wie vom Heil'gen

Geist geweckt, und sieh! da tanzen

Sie den feierlichsten Hochtanz –

Hochtanz, wo der Strahl der Gnade

Das Talent entbehrlich machte,

Und vor Seligkeit die Seele

Aus der Haut zu springen sucht!

Werde ich unwürd'ger Troll

Einstens solchen Heils teilhaftig?

Und aus irdisch niedrer Trübsal

Übergehn ins Reich der Wonne?

Werd ich selber, himmelstrunken,

Droben in dem Sternenzelte,

Mit der Glorie, mit der Palme

Tanzen vor dem Thron des Herrn?«

http://www.zeno.org/Literatur/M/Heine,+Heinrich/Versepen/Atta+Troll/Caput+8

Heine, Heinrich, Versepen, Atta Troll, Caput 8

Literatur im Volltext: Heinrich Heine: Werke und Briefe in zehn Bänden. Band 1, Berlin und Weimar 1972, S. 366-369.: Caput 8

Jens Baggesen (1764 - 1826): Labyrinten (1792-93)

Forfatterspiren fra det fattige Korsør havde fået et rejsestipendium - en mulighed for at gøre "Le grand tour" - og sponsorerne fik noget for pengene, nemlig en rørende og morsom rejseberetning: Labyrinten.

Som de fleste unge er Baggesen umådelig optaget af sine følelser. De mange smukke indtryk i det fremmede gør at han en aftenstund tilsyneladende oplever en slags depersonaliseret gåen-i-et med det hele. 

Vi ankom til landsbyen Appelweier klokken ni i måneskin. Det var den skønneste, blideste, fast lykkeligste aften i mit liv. De mangfoldige arkadiske genstande på den tilbagelagte vej, de milde følelser og glade betragtninger, de natuligen opvakte i deltagelsen af så mange brødres glæde, solens herlige nedgang, den hele naturs uophørlige smilen havde efterhånden bragt mit blod i et så sagte omløb, mine nerver i en så stille kildrende bæven, at alt i det forbigangne, nærværende og tilkommende syntes mig at opløses i den frydefulde tilværelses skønneste harmoni -

Hvad ligner din nektars livsalige drik,

Natur! af dit himmelbekransede bæger?

Hvor kilder, hvor styrker, hvor lindrer, hvor kvæger

Den væsnet, som sans for din nydelse fik!

I frugtbarheds skød

Hvor friheds og ejendoms lovsange lød,

Omrislet af bækken, omraslet af lunden,

Omskimret af månen i drømmende blunden,

Din berusende vellyst du over mig gød!

Jeg drømte mig opløst i æther; min ånd

Afløstes de tunge, de trykkende bånd;

Jeg dufted med blomsten, jeg svæved som månen;

Jeg flagred i vinden; og  - salige dånen! -

Mit liv i en sagte henrislende død,

Som badet i himlens olie, flød!

N.F.S. Grundtvig (1783 - 1872): Dejlig er den himmel blå (1810)

Jeg har skrevet om Grundtvig andetsteds. Et essay om Grundtvigs og Nietszches dannelsessyn:

https://internetdidaktik.dk/node/28

Som prosaist er han ofte viderværdig og sludrevorn. Poesien og salmerne er billedrig og pointeret.

Grundtvigs salmer har givet mange mennesker nyt håb i svære tider. Gid der var flere af den slags digtere.

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

https://www.hojskolesangbogen.dk/

Didaktik: Grundtvig, Nietzsche

Erechtheion-templet på Akropolis Kunsten at lyve i Sandhedens TjenesteDet følgende er en kritik af grundlaget for en borgerlig dannelse. Det sker ved en modstilling af Friedrich Nietzsches historiefilosofi og N.F.S.

hojskolesangbogen.dk

Walt Whitman (1819 - 1892): Leaves of Grass (1855 - 1892)

Hvis vi lader forstanden møblere universet, så kommer vi til at bo et meget trist sted. Tørre facts er der ikke megen poesi i.

Digtere kan have deres grunde til at mene, at sindet er det bedste observatorium.

When I heard the learn’d astronomer,

When the proofs, the figures, were ranged in columns before me,

When I was shown the charts and diagrams, to add, divide, and measure them,

When I sitting heard the astronomer where he lectured with much applause in the lecture-room,

How soon unaccountable I became tired and sick,

Till rising and gliding out I wander’d off by myself,

In the mystical moist night-air, and from time to time,

Look’d up in perfect silence at the stars.

https://www.poetryfoundation.org/

Poetry Foundation

Poems, readings, poetry news and the entire 100-year archive of POETRY magazine.

H.C. Andersen (1805 - 1875): En Digters Bazar kap. 25 (1842)

Efter napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet var det danske rige stærkt reduceret ved afståelsen af Norge til Sverige. Statsbankerotten i 1813 bankede bunden ud af statskassen og økologisk set var landet slidt ned, med tilsvarende ringe landbrugsproduktion. Flåden havde englænderne erobret i 1807 og kolonierne var en underskudsforretning. Danmark var en "rest-stat", og har været det lige siden.

Så meget mere bemærkelsesværdig var den kulturelle opblomstring der foregik i landet. Hvis man en en dag i 1840-ene gik en tur ad Købmagergade i København ville man måske møde den iltre Søren Kirkegaard, ivrigt diskuterende med alle og enhver, N.F.S. Grundtvig,  fremtidig folkehøvding, fysikeren H.C. Ørsted med friske opdagelser i mappen, eller måske den trivelige museumsmand Christian Jürgensen Thomsen, grundlæggeren af det system til periodisering af oldtidsfund, som bruges af alverdens arkæologer. 

Et af de mærkeligste eksemplarer i flokken af københavnske genier var den kejtede H.C. Andersen med hesteansigtet, på ophold i hovedstaden mellem sine udlandsrejser. Han elskede sit hjemland, javist, men mange af dets indbyggere holdt han mest af på afstand.  Rejserne skaffede ham inspiration og materiale til en serie populære rejseberetninger. En af de helstøbte er "En Digters Bazar", om en udfærd til det dengang eksotiske Konstantinopel/ Istanbul.

I dette udrag beskriver Hr. Andersen fra det tågede nord en oplevelse af stjerneskæret over Malta og Mælkevejens guddommelige pragt.

MALTA

Klokken var tre om morgenen; jeg hørte ankeret falde og vidste da, at vi lå i Maltas havn. Jeg kastede min kappe om mig og sprang op på dækket.

Det første jeg så, var den aftagende måne, dens horn var så tynde og bøjede og dog lyste de, som fuldmånen i Norden; eller kom måske denne klarhed i luften fra de utallige stjerner? En sådan pragt havde jeg aldrig før set, hverken under Italiens klare himmel eller selv i vore nordiske vinternætter.

Venus-stjernen syntes at være en sol, uendelig langt borte, så den kun kunne vise sig som et punkt, men det var et sol-punkt. Dens stråler spillede på vandfladen omkap med månens.

Stjernerne i Norden er kun glimtende glas, her er de ægte sten! mine hænder foldede sig uvilkårligt, min tanke var hos Gud i beskuelsen af hans herlighed. Der var en stilhed rundt om! her hørtes ikke en åres plasken i vandet, ikke en klokkes lyd! Alt stille, som i en ensom kirke.

(...)

P.S.

I vore dage har også malteserne opdaget at de bør passe på deres nattehimmel:

https://timesofmalta.com/articles/view/light-pollution-ministry-seeks-public-feedback-on-new-guidelines.800436

Light pollution: ministry seeks public feedback on new guidelines

A public consultation process for new guidelines on light pollution has been launched by the Environment Ministry. The aim of these guidelines is to halt the negative effects of light pollution in the Maltese islands. Guidelines will apply to the Planning...

Alphonse de Lamartine (1790 - 1869): Dalen v/ Wagner Baunvig

de Lamartine må have været en blid mand og vanskelig at blive uvenner med.

Bortset altså fra politiske modstandere - han var indædt republikaner og deltog i revolutionsforsøget 1848.

Her beskrives et nu næsten glemt fænomen: stjernelys.

DALEN

(...)

Følg dagen over himlen, følg skyggerne på jord,
vær med de blide stjerner i mystisk drømmeskær.
I luften må du flyve med den vilde vind fra nord
og vandre gennem dalen blandt skyggefulde træer.

Gud selv vil lære dig det under at forstå,
at alt, hvad der er til, kom fra din skabers hånd.
I stilhed vil en stemme ind til dit hjerte nå
og tone dybt i sjælen og tale til din ånd.

https://denstoredanske.lex.dk/Alphonse_de_Lamartine

Alphonse de Lamartine | lex.dk ? Den Store Danske

Den franske forfatter og politiker Alphonse de Lamartine er en central skikkelse i den franske romantiske periode. Hans store lyriske produktion fandt læsere i alle lejre, og hans politiske virke som deputeret og minister er typisk for den engagerede franske...

Walt Whitman (1819 - 1892): Leaves of Grass v/ Niels Møller

Whitman er den store vildmand i amerikansk litteratur. En følsom og kraftfuld ener, som i dette digt viser at han ikke var bange for det store spørgsmål: Hvad er det, der er?  

Han skrev sine frit formede og vildtvoksende "Græsblade" livet igennem og nåede at samle omkring 400 af dem.

EVINDELIG RULLENDE STRØMME

Evindelig rullende strømme, ustanselig virkende magt!

Usete kraft, snart samlende, snart skillende, så vidt som rummet spredes

mellem månen og solen og jorden og stjernernes vrimlende hære...

Der bringes budskab fra fjerne kloder, men hvem kan tyde de sære tegn?

Hvor er verdens inderste hjerte, livets forlener?

Hvad er det alt, denne samling af talløse ting uden mål, uden grænse?

Disse så smidige omsvøb og vink, hvad betyder de?

- Ordet, der løser den vældige gåde, hvem griber det?

O, denne flydende, uhyre enhed!

Verden er mangedelt, dog er den samlet til et -

Sådan bærer et skib os henover havet.

Heinrich Heine (1797 - 1856): Sangenes Bog (1822-23) Lyrisk Mellemspil v/ P.C.V. Hansen

Månen er godt nok kær, men desværre en utilfredsstillende elsker.

Sig Lotusblomsten lukker,

naar Solen paa Himlen staar,

og drømmende venter den Natten,

mens Dagens Timer gaar.

Til Elsker kaared den Månen,

som vækker den med sit Skin

og nyder den Gunst at kysse

dens rødmende Blomsterkind.

Den blomstrer og gløder og stirrer

mod Nathimlens blege Opal;

den dufter og skælver og græder

af Elskov og Elskovskval.

J. P. Jacobsen (1847- 1885): Gurresange (1869)

Jens Peter Jacobsen var biolog og oversatte Darwins "Arternes oprindelse" til dansk.

Denne unge, begavede og tuberkuloseramte naturvidenskabsmand var ikke bleg for at skrive poesi, hvor han sætter Gud ind i livets ligning. Desårsag kom han ikke ind i varmen hos litteraten Georg Brandes og kredsen af naturalistiske stridsmænd.

En sang om natten, stilhedens rige, hvor man møder sig selv. Og måske sin elskede.

(...)

Valdemar.

Den blaalige Dæmring nu dæmper
Hver Tone fra Sø og Land,
De flyvende Skyer har lagt sig
Til Hvile ved Himlens Rand,
I lydløs Tynge samlet
Er Skovens luftige Bo,
Og Søens klare Bølger
Har vugget sig selv til Ro.
I Vesten kaster Solen
Sin straalende Purpurdragt,
Saa drager den over sig Bølgen
Og drømmer om Dagens Pragt.
Ej mindste Løv sig rører
Og kalder paa min Sands,
Ej mindste Tone klinger
Og vugger mit Sind i Dands,
Nej, hver en Magt er sunken
I egne Drømmes Elv,
Og skyder mig blidt og stille
Tilbage til mig selv.

Tove.

O, naar Maanens Straaler milde spille,
Naar omkring mig Alt er tyst og stille,
Da er Vand mig ikke Søens Vove,
Træer ej de dunkle, tavse Skove,
Sky ej, hvad mig Himlens Hvælving dølger,
Dal og Bakke ikke Jordens Bølger,
Form ej Form og Farven ikke Farve,
Alt: et Udtryk for hvad Gud har drømt.

(...)

http://adl.dk/

Arkiv for Dansk Litteratur